Get latest jobs before others

Erfarne projektledere til unik projektportefølje

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Kriminalforsorgens bygherreorganisation søger stærke profiler til at udvikle og lede komplekse byggeprojekter.

Byggeprojekter hos kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen skal over de kommende år udvide sin kapacitet markant. Vores projektportefølje har høj politisk bevågenhed og er under fortsat udvikling. Byggeprojekterne er af stor kompleksitet og alsidighed, når vi skaber de fysiske rammer for arbejde, fritid og fællesskaber, i et trygt miljø med strenge sikkerhedskrav.

Blandt de kommende byggerier er opførelsen af nyt fængsel på Færøerne og etableringen af flere udslusningsfængsler. Fængslet på Færøerne er i planlægningsfasen med udarbejdelse af byggeprogram og forberedelse til et forestående totalrådgiverudbud. Etableringen af nye udslusningsfængsler er fordelt på flere projekter i planlægnings-, projekterings- og udførelsesfasen. Projekterne er en blanding af nybyggeri og transformationer af eksisterende byggeri.

Din opgaver som projektleder
Som projektleder vil du have en central rolle i at udvikle og styre byggeprojekterne, fra idéoplæg til ibrugtagning. Dine opgaver vil omfatte interessenthåndtering og samarbejde på tværs af interessenter, strategisk projektstyring og risikohåndtering i en politisk styret organisation.

Dine kompetencer og ressourcer
Vi søger en helhedsorienteret kandidat med dokumenteret projektlederkompetencer, stærke samarbejdsevner og erfaring med byggeri.

Vi forventer at du:

  • Har en relevant faglig baggrund, der styrker din rolle som bygherre.
  • Har stærke kommunikative evner, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Formår at opbygge konstruktive samarbejdsrelationer.
  • Kan navigere i et dynamisk miljø med høje faglige krav og skarpe deadlines.
  • Forstår vigtigheden af god politisk betjening.

Koncern Byggeri som arbejdsplads
Koncern Byggeri er et dynamisk fagkontor, med tre tværfaglige enheder der varetager Kriminalforsorgens bygherrefunktion. Vi prioriterer videndeling og et socialt arbejdsmiljø, understøttet af både faglige og sociale arrangementer i kontoret. Vi tilbyder fleksible arbejdsdage og mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af arbejdsopgaverne. Vores opgaveportefølje udvikler sig løbende, og vi har derfor mulighed for at tilpasse opgaverne efter kompetencer og erfaringsområder. Afhængigt af projekternes omfang, arbejder vi selvstændigt eller i mindre teams. Du må forvente, at der kan forekomme planlagte tjenesterejser.

Ansøgningen
Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest den 11. december 2024. Samtaler afvikles løbende, og stillingerne ønskes besat snarest muligt. Hvis vi indkalder dig til samtale, skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Du skal i forbindelse med ansættelsessamtalen give samtykke til, at Kriminalforsorgen indhenter og vurderer oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten eller overenskomst med anden relevant faglig organisation. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for din ansættelse. Du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Enhedsleder Isabella Kleivan tlf. 7255 4061

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Strandgade 100, 1401 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Direktoratet for Kriminalforsorgen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2695076//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.