Get latest jobs before others

Relationsstærkt og engageret pædagogisk personale til specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Relationsstærkt og engageret pædagogisk personale til specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde
Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet med unge med psykiatriske udfordringer? Hos Jacob Michaelsens Minde søger vi nu de sidste dygtige kolleger til vores nye afdeling, der vil bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores unge.
Jacob Michaelsens Minde er en velfungerende institution, der arbejder med unge i alderen 13-18 år, som har komplekse psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Vi har i alt 23 pladser fordelt på tre afdelinger, herunder en ny afdeling, som over året er åbnet gradvist med plads til fem unge.

Om stillingen
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi, kognitiv miljøterapi og benytter os af Konfront og VR (virtuelt reality), som en integreret del af behandlingsindsatsen. En af vores vigtigste opgaver på Jacob Michaelsens Minde er at understøtte de unge i tryghed, trivsel og udvikling og derigennem støbe et stærkt fundament til deres kommende voksenliv. Du vil indgå i et spændende udviklingsarbejde, hvor der med Barnets Lov er særligt fokus på den unges inddragelse og inddragelse af familie og netværk, hvilket vi vægter højt.

Dine primære opgaver vil inkludere at

  • støtte de unge i at kunne fungere mere selvstændigt og opnå større trivsel
  • involvere de unge aktivt i deres egen behandlingsproces og samarbejde tæt med deres familier og netværk
  • styrke de unges evne til mere nuanceret og realistisk tænkning gennem KAT (kognitiv adfærdsterapeutiske) samtaler, så de oplever at kunne handle mere effektivt i forhold til egne langsigtede mål og ønsker for fremtiden
  • samarbejde med engagerede og dygtige kolleger på en velfungerende døgninstitution

Vores ønsker til dig

  • uddannet pædagog eller anden sundhedsfaglig/relevant baggrund
  • har gerne kendskab til miljøterapi, kognitiv terapi og Low Arousal
  • har erfaring med eller interesse for at arbejde med unge, der har komplekse problemstillinger
  • besidder stærke relationelle kompetencer og kan anvende disse i samarbejdet med de unge, deres forældre og kolleger
  • du er engageret i faglig sparring og supervision og ønsker at udvikle dine kompetencer yderligere
  • i samarbejde med dit team kan du analysere de unges behov for støtte, tilrettelægge indsatsen ud fra analysen og være vedholdende i den aftalte strategi
  • gerne har kørekort og er indstillet på at køre i arbejdstiden

Vi tilbyder dig

  • grundig oplæring og en mentorordning, der sikrer, at du bliver godt klædt på til dine opgaver
  • mulighed for efteruddannelse og deltagelse i obligatoriske kurser, herunder bl.a. kurser i kognitiv adfærdsterapi, Domus-journalsystem og brugen af VR i behandlingsarbejdet
  • en arbejdsplads med en stærk faglig profil og et godt arbejdsmiljø præget af humor og uformel omgangstone
  • ekstern supervision, behandlingsmæssig sparring med kolleger og intern psykolog
  • et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der er gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet

Om Jacob Michaelsens Minde
Vi er en engageret personalegruppe på 28 medarbejdere bestående af pædagoger, psykologer, sundhedsfagligt personale og andre relevante faggrupper.

På Jacob Michaelsens Minde bor unge med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder, som alle kognitivt befinder sig indenfor normalområdet. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse.

Målgruppen er unge, som er diagnosticeret indenfor områderne autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og andre psykotiske tilstande, affektive lidelser samt spiseforstyrrelser, og der er høj komorbiditet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og den gældende overenskomst for pædagogisk personale, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du har en anden relevant uddannelse, vil du blive aflønnet efter LFS-overenskomsten for pædagogisk personale.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Der indhentes straffe- og børneattest samt udvidede referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lennart Ekberg på 33 66 33 66.

Søg via linket senest torsdag den 16. januar 2025
Vi indkalder løbende til samtaler, og ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2695239//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.