Product Owner til web og ecommerce-løsning - Bidrag til udvikling af norlys.dk
Norlys
Kunne du tænke dig at drive udviklingen videre på norlys.dk? Har du erfaring med udvikling af digitale og kundevendte løsninger i tæt samarbejde med udviklingsteams, så er det måske dig, vi søger, til et barselsvikariat som Product Owner.
Du bliver en del af afdelingen Digital Platform & Product Development. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre kundeoplevelsen på de digitale platforme. Sammen med teamet og kollegerne i afdelingen har du en central rolle i at omsætte kunde- og forretningsbehov til konkrete digitale løsninger.
Du vil få en stor berøringsflade i organisationen, da arbejdet med norlys.dk vil foregå i tæt samarbejde med interne interessenter og det udviklingsteam, du bliver en del af.
Digitale brugeroplevelser, der overgår kundernes forventninger
Vi udvikler kontinuerligt på vores webplatform. Norlys.dk omfavner både ecommerce, hjælpeunivers, chat, search, inspirationsunivers og understøtter vores corporate identitet. Du vil være ansvarlig for at sikre udviklingen af web- og ecommerce-platform, samt i samarbejde med udviklingsteamet sikre, at vi bygger gode digitale brugeroplevelser, der både lever op til, men også overgår kundernes forventninger. Derudover er norlys.dk også stedet, hvor vi kontinuerligt arbejder med konverteringsoptimering på en række vigtige kommercielle forretnings KPI’er.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver at:
- Drive udviklingen af norlys.dk ud fra overordnet roadmap og målsætninger
- Sikre i samarbejde med udviklingsteamet at norlys.dk har det rette tekniske set-up til at indfri forretningsmål og deadlines
- Specificere konkrete udviklingsopgaver direkte til udviklingsteams bl.a. skrive user stories og acceptkriterier
- Vedligeholde og prioritere backlog, planlægge/gennemføre releases og bugfixes
- Planlægning af releases og samarbejde omkring roadmap med vores Business Product Owner for norlys.dk
- Følge op på aftalte leverancer og optimere på brugen af udviklingsressourcer.
Rimer dine kompetencer på blandt andre CMS, eCommerce og CX?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og/eller relevant erfaring som Product Owner fra en lignende stilling. Derfor er det et krav, at du har erfaring med at arbejde i agile udviklingsteams, og at du har en god indsigt i udviklingsarbejdet med CMS-løsninger, ecommerce-platforme og andre tech-løsninger.
Vi forventer, at du besidder en god teknisk forståelse samt har stærke CX-kompetencer, da du sammen med udviklingsteamet løbende udvikler og optimerer platformen og brugeroplevelsen ved at sikre et godt teknisk fundament og et intuitivt design. Du er initiativrig, sætter rammerne for teamet, og tager teten på forretningsafklaringer.
Derudover er det vigtigt, at du struktureret og eksekverende – for det er nemlig dig, der skal sikre, at initiativerne på norlys.dk bliver en realitet. Du besidder et godt overblik og er god til at kommunikere og samarbejde på tværs.
Derudover forestiller vi os, at du bidrager med følgende:
- Har erfaring med at sikre udvikling af et digitalt, kommercielt produkt
- Kan arbejde selvstændigt, besidder overblik og kan skabe orden
- Kan indgå i en teknisk og problemløsende dialog med udviklere og IT-arkitekter
- Forstår IT-understøttet, digital forretning og komplicerede processer og systemer
- Forstår markedet og har øje for kundernes behov og stigende forventninger til innovative digitale kundeoplevelser
- Forstår at skabe den gode kundeoplevelse.
Vi er på forkant med udviklingen
Du vil blive en del af en koncern i rivende udvikling, hvor dit store engagement og din faglige viden vil blive bemærket og lyttet til. Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og vores teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Du skal have mod på at arbejde i en organisation, der er under forandring, og selv være med til at bidrage til den nye måde at arbejde på.
Dit arbejdssted bliver i Aarhus, men der kan også være nogle arbejdsdage hos samarbejdspartnere – også i Aarhus. At være en aktiv del af udviklingsteamet er vigtigt, og fysiske arbejdsdage sammen prioriteres højt.
Stillingen er et barselsvikariet, der løber frem til sommeren 2025 med tiltrædelse hurtigst muligt. Efter endt vikariat kan der være mulighed for fastansættelse i lignende stilling.
Vil du med på holdet?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager, Front End Development, Digital Platform & Product Development, Sinne Porsgaard Stemann på [email protected].
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: