Get latest jobs before others

Senior Manager, Information Security & GRC - Sæt retningen for vores nye sikkerhedsorganisation

Norlys



Er du klar til at drive informationssikkerhed og Compliance ind i fremtiden? Vi søger en erfaren leder for vores nyoprettede team, som er en del af afdelingen Cyber- & Information Security, som opererer på tværs af forretningsområderne eMobility, energi, internet, TV & mobil. Vil du være med til at forme og udvikle sikkerheden på tværs af alle vores kundevendte selskaber i en virksomhed, der prioriterer fleksibilitet og work-life balance højt? Så er du måske den Senior Manager, vi søger!

En nyskabende og fleksibel sikkerhedsorganisation

Du bliver en del af afdelingen Cyber- & Information Security, som er skabt for at sikre fremtidens digitale landskab i på tværs af alle Norlys’ kundevendte selskaber. Som Senior Manager bliver du ansvarlig for at lede et nyt team, som i øjeblikket er bestående af 6 dedikerede specialister og vi har ambitioner om at vokse yderligere. Du bliver derfor ansvarlig for at opbygge et team og en kultur, hvor sikkerhed og Compliance går hånd i hånd med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang på tværs af hele vores forretning.

Du leder sikkerhedsagendaen og bidrager til at skabe en integreret sikkerhedsstrategi

Som Senior Manager for Information Security & GRC vil du drive arbejdet med risk management, audit & compliance, kontakt til myndigheder, GRC-strategier og rådgivning på tværs af Norlys A/S. Dit ansvar bliver at udvikle og forvalte vores retningslinjer/ISMS, så vi overholder gældende lovgivning som f.eks. NIS2 samt sikre, at vi lever op til standarder som ISO 27001 og CIS 18. Samtidig forventes det, at du skaber løsninger, der fungerer i praksis og understøtter de enkelte selskaber.

Dine ansvarsområder inkluderer desuden at:

  • Opbygge og lede et stærkt team, der kan levere på strategiske og operationelle mål.
  • Kunne lede både fysisk, men også på distancen, da flere af medarbejderne er spredt ud på forskellige lokationer.
  • Kommunikere komplekse sikkerhedsemner klart og tydeligt til hele organisationen.
  • Sikre implementering af vores sikkerhedsretningslinjer, herunder håndtering af audits og samarbejde med myndigheder.
  • Sikre struktur, synlighed og håndtering af opgaver, så vi altid er på forkant.
  • Arbejde tæt sammen med teams i Cyber Security og Operational Security for at skabe en integreret sikkerhedsstrategi.

Rimer dine kompetencer på informationssikkerhed og GRC?

Vi forestiller os, at du er en erfaren leder med solid erfaring indenfor informationssikkerhed og en evne til at få teamet til at spille sammen. Vi leder efter dig, der:

  • Har en relevant uddannelse inden for IT-sikkerhed, jura, økonomi, revision eller lignende.
  • Har mindst 5 års erfaring med GRC-området - gerne fra en større organisation eller et konsulenthus.
  • Dokumenteret erfaring med ledelse og kan fremvise stærke resultater.
  • Har dyb indsigt i relevant lovgivning og relevante standarder samt kan omsætte disse til løsninger, der fungerer i praksis.
  • Er en god kommunikator, der formår at gøre komplekse emner forståelige.
  • Trives i en dynamisk hverdag, hvor vi er ved at integrere flere selskaber, og du er med til at sætte dagsordenen.

Fleksibelt arbejdsliv er en kerneværdi

Hos Norlys tror vi på, at arbejdsliv og fritid skal kunne forenes. Derfor tilbyder vi:

  • Primært arbejdssted i enten Aarhus, Aalborg eller København, men du kan forvente opgaver og medarbejdere på alle vores lokationer.
  • Fleksibilitet og frihed: Arbejd hvor og hvornår, det passer dig bedst på en vores mange lokationer. Vi har stor forståelse for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider, så du kan få hverdagen til at hænge sammen.
  • Ubegrænset barns sygedage: Vi ved, at familien kommer først, og støtter dig derfor med bl.a. ubegrænsede sygedage til børn.
  • Attraktive personalegoder: Hos os kan du nyde godt af en konkurrencedygtig løn, en god pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele, der gør en forskel.
  • Et innovativt arbejdsmiljø: Vi dyrker et dynamisk miljø med godt humør og plads til at tænke nyt.

Vil du være med til at sætte dagsordenen for informationssikkerhed i Norlys A/S?

Har du spørgsmål, så kontakt leder af Cyber- & Information Security, Troels K. Thomsen, på tlf. 4094 0049 eller [email protected].

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Norlys



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Norlys

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2695515//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.