Technical Expert Utility, Carlsberg Danmark Supply Chain
Carlsberg Danmark
Er du en selvstændig tekniker? Har du kendskab til procesanlæg, ventiler, pumper, elektrisk fejlfinding, vedligehold og drift? Så er det dig vi mangler i Utility.
Jobbet
Til Carlsberg Danmarks produktion i Fredericia søges en teknisk medarbejder til Utility, der har erfaring med vedligehold og drift af proces udstyr, kendskab til elektriske anlæg og besidder god procesforståelse.
Dine ansvarsområder
Med reference til vedligeholdsledelsen, indgår du i et professionelt team og vil få tildelt et specifikt område i Utility, som får ansvar for i sammenråd med resten af teamet.
Du bliver en del af Utility and Environmental teamet på 10 personer, bestående af eksperter indenfor Vedligehold, Energi- og Miljøledelse, samt Sustainability.
Stillingen er et selvstændig job, hvor det forventes at du selv opsøger, planlægger og løser opgaverne indenfor de rammer der bliver stillet. Jobbet er vekslende i karakter, med alt lige fra breakdowns der skal løses nu og her, til planlagt vedligehold hvor planlægning, koordinering og eksekvering af jobbet, til deltagelse i større projekter. I Carlsberg Supply Chains produktionsenhed findes der en bred vifte af specialiseret viden, som kan trækkes på efter behov.
Det vigtige i dette job er, at du trives med at have en hverdag med en bred berøringsflade og en bred vifte af opgaver i henhold til forsyning, vedligehold og proces. Du har kenskab til procesudstyr og er klar til at indgå som en aktiv del af vedligeholdelses teamet.
Utility området indeholder en bred vifte af tekniske systemer og udstyr til produktion og distribution af energikilder, som er nødvendige for driften af bryggeriet. Vi forudsætter ikke, at du allerede er fortrolig med alle systemer, men det er vigtigt, at du har en positiv indstilling til at lære nyt.
Af forskellig systemer kan nævnes:
- CO2 opsamling, filtrering, fordampning
- Køleanlæg med ammoniak og glykol
- Spildevandshåndtering inkl. biogas produktion
- Trykluft produktion og distribution
- Kedelanlæg med hedtvand og sub systemer
- Højspændingsanlæg 10kV, net og distribution
- Ventilations- og køleanlæg
Dine ansvarsområder kommer overordnet til at dække følgende:
- Mekanisk vedligehold af proces udstyr
- Fejlfinding på diverse komponenter og processer
- Planlægge, bestille reservedele/ressourcer og udføre planlagt vedligehold af tildelte område(r)
- Løse administrative opgaver i forbindelse med vedligehold samt udarbejdelse af dokumentation/instruktioner
- Varetage dag-til-dag vedligeholdelse af de områder, der er under dine ansvarsområde
- Bidrage til overholdelse af lovgivning og interne kvalitetskrav
- Deltage i audits, samt drive interne performance kriterier
Arbejdstiden er hverdage kl. 7-15, men du skal være indstillet på at indgå i en vagt- og rådighedsordning. Vagtordningen kører i et rul mellem teknikere i Utility og Bryghuset (B&P). På skift har hver kollega en uges tilkaldevagt uden for normal arbejdstid inkl. nat og weekend.
Der skal påregnes maksimalt 15 rejsedage om året typisk i Europa.
Dine kvalifikationer
Du har god teknisk erfaring og procesforståelse fra lignende stilling/funktion. Den rette uddannelse er ikke væsentlig, men vi forestiller os at du har en baggrund som eksempelvis el installatør, maskinmester, maskinarbejder eller smed.
Derudover forestiller vi os, at du;
- Er både mekanisk og elektrisk minded (har interesse for både mekanik samt elektronik)
- Er engageret, opsøgende og villig til at tilegne ny viden og færdigheder
- Har overblik, god analytisk sans og har systematiske færdigheder
- Trives med at varetage ansvar individuelt og i samarbejde med andre
- Evner at kommunikere på flere niveauer, er god til at motivere og gennemføre forandringer
- Kan kommunikere på engelsk skrift/tale
Kendskab til kendskab til Lean principper og SAP er desuden en fordel.
At arbejde hos Carlsberg Danmark
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som vi leverer til flere end 10.000 kunder i Danmark. Vi producerer og markedsfører Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.
Carlsberg Danmark er solidt forankret i både Carlsbergs unikke historie og dens moderne kultur, hvor vi med udgangspunkt i vores kunder og forbrugeres behov forsøger at optimere vores fælles mål om “Brewing for a better today and tomorrow” . Vi vil gerne skabe positive oplevelser og bidrage til nydelse, god stemning og godt samvær.
Vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag med en uformel tone. Vi skaber rammerne for en fleksibel arbejdsdag, da vi ser det som en vigtig parameter for at skabe mere engagement og god balance i hverdag. Vi tilbyder gode karrieremuligheder, både nationalt og internationalt hos Carlsberg.
Hos Carlsberg Danmark vil du blive en del af en virksomhed med en spændende historie og en kultur som vægter værdierne højt – en virksomhed i udvikling med fokus på målsætninger, hvor vi også tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed, Together Towards ZERO & BEYOND.
Kig med her og få et indblik i vores spændende arbejdsplads!
Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over, er blandt de største bryggerigrupper i verden og sælger produkter på over 150 markeder. Læs mere på http://www.carlsbergdanmark.dk/
Interesseret?
Så send dit CV til os online. Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.
I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.
For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 01.12.2024
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Lead Utility Mads Ørnsholt Jensen på tlf. 31 67 42 34.
Vi ser frem til at høre fra dig.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: