Chief/Lead Security Engineer
Jyske Bank
Jyske Bank har netop lanceret en ny, ambitiøs strategi med fokus på at anvende ny teknologi til at skabe en bedre bank. Vores nye Center of Excellence (CoE) for Cloud, AI og Data fungerer som en mindre agil enhed, hvor innovation og kvalitetsudvikling er i centrum. CoE’et er præget af tæt samarbejde mellem cloud-, AI- og dataspecialister samt bankens øverste ledelse, hvilket skaber fleksibilitet og mulighed for hurtige fremskridt.
CoE’et arbejder målrettet med at udvikle løsninger og koncepter af stigende kompleksitet. Når CoE’et har udviklet en løsning og det tilhørende koncept, er det ansvarligt for at sikre, at organisationen selv kan implementere løsningen. Samtidig arbejder CoE’et videre med at udvikle nye og mere komplekse løsninger og koncepter, fx inden for kundedata.
Din rolle og ansvar
Vi søger en ledende Security Engineer med en visionær tilgang til IT-sikkerhed, dyb teknisk ekspertise omkring cloud infrastruktur og erfaring med anvendelse af kunstig intelligens (AI) – Gerne i finanssektoren eller anden reguleret branche. Denne rolle går ud over traditionel cybersikkerhed; den ideelle kandidat vil lede Jyske Banks digitale transformation via vores nyetablerede Center of Excellence for Cloud, Data & AI — en strategisk, højt prioriteret afdeling dedikeret til at udvikle og implementere cloud og AI anvendelsen i koncernen, herunder at tiltrække og udvikle talenter, for at løfte innovationskraften og teknologiudnyttelsen.
Som Chief/lead vil du i CoE’et spille en central rolle i at definere, beskytte og udvikle Jyske Banks digitale infrastruktur og sikre, at vores platforme er modstandsdygtige, kompatible og klar til fremtiden. Du vil blive ansat i Koncernens enhed for Digital Robusthed og Sikkerhed, men vil være dedikeret til CoE’et. Du vil være i tæt samarbejde med koncernens CISO.
Primære ansvarsområder og kompetencer
Strategisk ledelse for den digitale transformation:
- Drive IT-sikkerhedsinitiativer, der er i overensstemmelse med Jyske Banks digitale transformationsmål og robusthedsstrategi, herunder sikre en proaktiv tilgang til at beskytte vores samlede robusthedsniveau.
- Arbejde tæt sammen med andre top-specialister inden for teknologi, data og AI og medvirke til at positionere Jyske Bank som en sikker og innovativ digital leder i banksektoren.
Robuste sikkerhedsløsninger der skal understøtte hurtige leverancer:
- Udforme og optimere sikker infrastruktur, der udnytter de mest innovative teknologi-”offerings” og understøtter best practice.
- Med understøttelse fra sikkerhedsafdelingen, identificerer, analyserer og mitigerer du sikkerhedssårbarheder på tværs af alle teknologiske lag for de løbende leverancer fra CoE’et, herunder netværk, applikationer og cloud-miljøer.
Anvendelse af AI og sikkerhedsløsninger for new tech:
- Identificere løsninger/muligheder, der implementerer sikkerhed, autenticitet og integritet i AI-baserede løsninger og ny teknologi, der styrker bankens forretningsmål. Eks test- og sikkerhedsvurderingsprocesser for AI løsninger.
- Samarbejde med teknologi- og datateams for at udvikle AI-baserede løsninger
Samarbejdende lederskab:
- Fremme tværfaglige partnerskaber med teams på tværs af Jyske Bank
- Udfordre og drive en kultur for kontinuerlig forbedring og høj kvalitet i sikkerhedsvurderinger, samtidig med at du uddanner og vejleder kolleger i best practice.
Regulatorisk og compliance ekspertise:
- Med understøttelse fra sikkerhedsafdelingen og DPO’en sikres, at lovgivning og sikkerhedsstandarder risikovurderes og overholdes.
- Regelmæssigt vurdere og forbedre Jyske Banks compliance med GDPR, PSD2 og andre finansielle sikkerhedsregler.
Kvalifikationer og færdigheder
- Strategisk vision og forretningsforståelse: Evne til at oversætte forretningsmål til sikkerhedsstrategier og initiativer
- Teknisk ekspertise i cybersikkerhed: Dybdegående viden om trusselsmodellering, sikkerhedsinfrastruktur
- AI og machinelearning: Erfaring med AI/ML-teknikker i cybersikkerhed
- Engineering baggrund: Du har et udviklings- og løsningsorienteret mindset. Erfaring med moderne udviklingsmetoder, sikker kodning og cloud-arkitekturer (AWS, Azure, GCP)
- Ledelse i elite-miljøer: Erfaring med at lede og inspirere top-specialister og talenter i højt ydende teams.
Bliv en del af vores team
Vi tilbyder en central rolle i en organisation, der prioriterer teknologisk udvikling og innovation. Sammen skaber vi fremtidens løsninger og styrker Jyske Banks position på markedet.
Vi arbejder primært fra vores kontor i Lyngby, og flytter medio 2025 vores aktiviteter til Kalvebod Brygge. Du skal forvente 1-2 ture til Jylland månedligt, nogle med overnatning, men kan herudover selv være med til at planlægge og styre dine arbejdsdage.
Kan du se dig selv som en del af vores CoE, så ser vi frem til at høre fra dig.
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Sådan ansøger du
Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling, og hjælper dig igennem hele processen.
Har du spørgsmål eller ønsker at sende din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte IT Rekrutteringsspecialist Lars Thorborg på tlf. +45 3017 9993 eller mail: [email protected].
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2025. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Lyngby
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: