Get latest jobs before others

Oplæringsstilling til sonograf til Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret

Region Hovedstaden



Har du interesse indenfor føtalmedicin og ønsker du at arbejde i en højt specialiseret afdeling? Vi søger en dedikeret jordemoder eller sygeplejerske til en oplæringsstilling som sonograf i Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet, med ansættelse pr. 1. februar 2025. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt.

Om Center for Føtalmedicin og Graviditet
Rigshospitalet er nationalt førende indenfor føtalmedicin og har ansvaret for screening, diagnostik og behandling af højrisikotilstande hos fostre, herunder invasive procedurer og føtalkirurgiske indgreb under graviditeten. Vi modtager gravide med komplekse graviditetsforløb fra hele Danmark og Norden.

Vores center omfatter følgende enheder:

  • Føtalmedicinsk ultralydsafsnit
  • Svangreambulatorium
  • Diabetesambulatorium
  • Center for sårbare gravide

Afdelingen varetager årligt omkring 5.400 fødsler og har et højt flow af uddannelsessøgende læger, sonografer og sundhedsfagligt personale. Hos os får du mulighed for at deltage i forskningsprojekter og samarbejde med Ph.d.-studerende.

Dit kommende team
Som en del af vores team bliver du en del af en engageret og passioneret personalegruppe, der skaber et stærkt læringsmiljø. Vi afholder daglige morgenkonferencer, hvor cases drøftes, og der er mulighed for undervisning på tværs af specialer. Vi værdsætter forskelligheder og arbejder sammen om at skabe et dynamisk og udviklende arbejdssted med høj faglig kvalitet.

Om dig
Vi søger en autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, der ønsker at blive en del af vores team. Du vil få fokuseret oplæring, både gennem sidemandsoplæring og teorikurser, som vil sikre, at du bliver grundigt klædt på til de specifikke arbejdsopgaver. Vi tilbyder et intensivt læringsforløb i en højt specialiseret afdeling, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder i et trygt og støttende miljø.

Som sonograf vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:

  • Selvstændigt at udføre 1. og 2. trimester-skanninger samt tilvækstskanninger
  • Assistere ved moderkage- og fostervandsprøver
  • Indgå i vores ”akut-team” i tæt samarbejde med føtalmedicinere
  • Med tiden være en del af vores ”indgrebs-team”, som blandt andet udfører fosterblodtransfusioner, anlæggelse af dræn og laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom

Vi ønsker, at du efter endt oplæring, indgår i en kombinationsstilling, hvor du hver 6. weekend går i vagt på fødegangen, fødemodtagelsen eller barselsgangen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdsplads vil være under Afdeling for fertilitet, gynækologi og fødsler.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest d. 11. dec. 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Vil du vide mere?
Kontakt Louise Erin-Mielke på mail: [email protected] eller telefon: 3545 5230 for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team!

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2696249//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.