Tænketank søger kommunikationsstudent til at sætte strøm til vores SoMe-kanaler - Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketank Demokratisk Erhverv
Tænketank søger kommunikationsstudent til at sætte strøm til vores SoMe-kanaler
Brænder du for vinkling af budskaber, slagkraftige SoMe-opslag og øjenåbnende nyhedsbreve og professionel kommunikation, så er Tænketanken Demokratisk Erhverv måske en arbejdsplads for dig.
Vi tilbyder en studenterstilling, hvor du vil få styrket dine kompetencer og dit netværk inden for politisk kommunikation, SoMe og det danske erhvervsliv – samtidig med at du arbejder for mere demokrati, bæredygtighed og medindflydelse i Danmark.
I Danmark har vi en stærk tradition for at eje virksomheder på demokratisk vis. Du kender dem måske som forbruger-, medarbejder- og andelsejede virksomheder – og i populær tale kaldes de demokratiske virksomheder. Det er disse virksomheder, som tænketanken arbejder for at forstå, forene og fremme.
Som kommunikationsstudent bliver du en del af et fællesskabsorienteret, dagsordensættende og kreativt tænkende sekretariat med cirka 13 andre kolleger, der holder til i indre København.
Vi søger en student fra 5. januar 2025, som kan bistå tænketankens kommunikation, mens vores faste kommunikationskonsulent er på barsel. Det gælder især LinkedIn-opslag (LinkedIn er vores vigtigste platform), nyhedsbrev og hjemmesidenyheder. Derudover vil der være opgaver knyttet til ungeprojektet Demokratisk TalentLab – her kan du få lov at eksperimentere med især indhold til Instagram.
Om dig
- Du læser journalistik, kommunikation eller lignende og har mindst ét år tilbage af dit studie
- Du er velskrivende og kan formidle kompliceret stof. Vis det gerne i din ansøgning!
- Du har visuelt, grafisk og teknisk flair
- Du har prøvet at arbejde i Canva, WordPress og MailerLite (eller lignende programmer) før
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Du er hjælpsom og fleksibel i din tilgang til opgaveløsningen
Vilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen, som kan placeres i løbet af ugen indenfor tidsrummet 9-17 efter aftale. Lønnen er 165 kr. i timen med 5,89% lønregulering fra april. Stillingen løber som udgangspunkt til 31. december 2025.
Send din ansøgning senest 12. december til [email protected].
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte kommunikationskonsulent Iben Alminde på [email protected] eller telefon 44169566.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: