Get latest jobs before others

Epta – Projektchef – Førende kølevirksomhed

GML-HR



Forretningsorienteret lederprofil
Er du klar til at tage ansvaret for en projektafdeling, med højt kvalificerede projektledere og teknikere som er i rivende udvikling?

Trives du i en lederrolle, hvor du skal sætte retning, skabe procesoptimering og sikre udvikling i organisation og samarbejdsrelationer?

Betyder det noget for dig at arbejde i en virksomhed med stærke værdier og en klar politik i forhold til medarbejdere, bæredygtighed og miljø?

Så kan det være dig, vi søger som projektchef til Epta Refrigeration Denmark.

Mød Epta
Epta Refrigeration Denmark er markedsledende leverandør af køleudstyr og service primært til convenience- og detailkæder. Virksomheden er en del af den italienske industrigruppe Epta Refrigeration Spa, som er specialiseret inden for kølesystemer til Food & Retail industrien med selskaber i mere end 50 lande og 8000 medarbejdere.

I 2023 styrkede Epta sin markedsposition i Nordeuropa, ved indgåelse af joint venture med kølevirksomheden Viessmann Refrigeration. Tilsammen er de to brands den største One-Stop Shop, på det danske marked, med afdelinger i Køge, Viborg og Farum og ca. 130 medarbejdere.

Eptas virksomhedskultur er præget af et stort engagement i innovation og miljø, og virksomheden går forrest i udviklingen af topmoderne bæredygtige kølesystemer og teknologier.

Læs mere om virksomheden på www.epta-denmark.com/en

Daglig drift og udvikling af en effektiv projektafdeling
Du bliver en del af den danske ledergruppe og får med reference til den danske General Manager ansvaret for projektorganisationen, og dermed ansvaret for realisering af en betydelig del af virksomhedens budget.

Dit ansvarsområde bliver bl.a.

  • Sikre effektiv og professionel gennemførelse af et stort antal leveranceprojekter årligt
  • P&L ansvar, budget og økonomistyring
  • Sikre at rette ressourcer og kompetencer forefindes i organisationen
  • Overordnet planlægning
  • Overordnet ansvar for indkøbsaftaler på materialer og samarbejdsaftaler med partnere til leveranceprojekter
  • Løbende dialog med kunder, serviceteknikere og samarbejdspartnere
  • Sikre overordnet sagsbehandling af projekter
  • Supportere projektledere i forbindelse med bygge- og statusmøder
  • Lede og udvikle afdelingens medarbejdere
  • Kvalitetssikring og dokumentation
  • Kontakt til internationale kollegaer i Epta Gruppen

Du skal være klar til at tage ansvar, og skal gennem dit virke gå forrest i udviklingen af det tværorganisatoriske samarbejde, ligesom du skal sikre vidensdeling og kommunikation på tværs i organisationen.

Sideløbende med den daglige drift, skal du medvirke til udvikling af den fremtidige projektorganisation, for de tre afdelinger. Dit ledelsesansvar omfatter projektledere, koordinatorer, assistenter, produktspecialister, installationsteknikere og samarbejdspartnere – i alt mere end 30 ansatte.

Arbejdsstedet er på kontoret i Køge, men du skal være indstillet på en del transport til kunder, projektsites og de andre afdelinger.

Erfaring og engagement
Du er først og fremmest en erfaren og resultatskabende leder, som både kan drive forretning og udvikle din organisation. Du har betydelig erfaring fra projektvirksomhed, gerne inden for køling eller andre tekniske fag i byggeriet – alternativt anden projektvirksomhed.

Du har formentlig en videregående teknisk uddannelse f.eks. som ingeniør eller maskinmester, og så er du teknisk velfunderet med god system-, proces- og tegningsforståelse.

Du er hurtig til at sætte dig ind i forretningen, har god forståelse for den strategiske retning og kan udvikle organisation og processer som understøtter den ønskede udvikling.

Din evne til at tænke strategisk og samtidig holde fokus på eksekvering er god, og så trives du med hands-on aktiviteter og sparring med alle organisatoriske lag.

Derudover vil følgende være vigtigt:

  • Gode ledelses- og kommunikationsevner
  • Evnen til at inspirere og motivere både egne medarbejdere og på tværs i organisationen
  • Struktureret og systematisk arbejdsform
  • Resultatorienteret
  • Evnen til at løse komplekse problemer
  • Gode forhandlingsevner
  • Gerne erfaring fra større international koncern
  • Dansk og engelsk på forhandlingsniveau

Grib muligheden og kom med på holdet
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med høje standarder for udvikling af bæredygtig teknologi og kvalitet i leverancen til kunderne. Ambitionsniveauet for joint venture mellem Epta og Viessmann er højt, og du får en central rolle i opbygningen af den fremtidige organisation.

Du vil opleve et uhøjtideligt miljø og en driftig kultur, præget af åbenhed og en ligefrem omgangsform.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, får stort ansvar og en stilling, hvor du selv har indflydelse på at præge jobbets indhold og hvordan der arbejdes i projektorganisationen. Der vil være en grundig onboarding og introduktion til den anvendte teknologi, som sikrer, at du hurtigt får fodfæste fagligt og kollegialt. Der er gode og fleksible ansættelsesforhold.

Epta samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Ser du denne jobmulighed som et naturligt næste skridt for dig? Så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

11 / 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GML-HR



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GML-HR

Fredericiagade 17, 6000 Kolding

GML-HR er et konsulentbureau baseret på høj faglighed, ordentlighed og integritet. Vi arbejder sammen med førende virksomheder inden for de brancher vi fokuserer på. Vi tilstræber høj faglighed og kvalitet i leverancen. Vores ambition er at bygge et langvarigt partnerskab, der virker så godt, at kunderne vil anbefale os til deres netværk.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2696445//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.