Erhvervsdirektør til Område Sønderjylland i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Vil du repræsentere Danmarks Erhvervsbank i Sønderjylland? Og er du klar til at videreudvikle den solide position, som Sydbank allerede har i markedsområdet?
Hvis du motiveres af at udvikle relationerne til erhvervslivet i Sønderjylland, og du tror på værdien af lokal tilstedeværelse, god ledelse og faglig udvikling, så er jobbet som erhvervsdirektør i Sønderjylland måske det rigtige for dig.
I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Vi tror, at det er en af årsagerne til, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen. Om jobbet
Vi har kontorer i Haderslev, Tønder, Padborg og Aabenraa. Vi er derfor på udkig efter en erhvervsdirektør med gode relations- og ledelsesevner, så hver eneste kunde får opfyldt sit behov for professionel finansiel rådgivning, der udvikler kundens forretning.
Dine hovedopgaver bliver at:
- Lede afdelingens medarbejdere i tæt samarbejde med erhvervschefen og de øvrige ledere i område Sønderjylland. Sammen har vi især fokus på medarbejdertrivsel, kundetilfredshed og en sund udvikling af forretningen
- Være sparringspartner for dine medarbejdere og kollegaer
- Identificere vækstmuligheder og udvikle strategier for at udvide bankens erhvervskundeforretning
- Være bankens ansigt udadtil, herunder også være ansvarlig for erhvervskundearrangementer i et tæt samarbejde med områdedirektøren
- Indgå aktivt i områdeledelsen for Område Sønderjylland, der også omfatter Privatkunde-afdelinger samt en Private Banking-afdeling
- Bidrage til udvikling af hele Sydbanks erhvervsforretning via erhvervsdirektørkredsen på tværs af bankens geografiske områder
Dit hold inkluderer en erhvervschef samt 15 dygtige medarbejdere med dybdegående viden inden for områder som kreditvæsen, regnskabsanalyse, virksomhedsoptimering, kunderelationer samt finansiel vejledning og kundeservice. Desuden har I et tæt samarbejde med specialister fra bankens centrale fagområder – f.eks leasing, trade finance etc. Du sikrer, at alle disse færdigheder anvendes effektivt for at skabe positive kundeoplevelser.
Om dig
Du har formentlig en lederstilling i den finansielle sektor, gerne indenfor erhvervssegmentet og suppleret af en relevant uddannelse på minimum HD-niveau.
Din baggrund har givet dig en betydelig erfaring med komplekse kundesituationer, og du har solid erfaring med kreditarbejde.
Du er en dygtig, arbejdsom og imødekommende leder, der kan begejstre og sætte retning. Du er ligefrem og konstruktiv samt en dygtig kommunikator.
Du ved, at krav og forventninger er vigtige at få afstemt, og dine medarbejdere vil opleve dig som en ærlig og reel leder, der interesserer sig for den enkelte og teamet. Som leder skaber du et positivt arbejdsklima, hvor der er rum til læring og udvikling.
”Dygtighed og relationer skaber værdi” er kernen i Sydbanks værdigrundlag, hvilket du kan identificere dig med.
Om os
I området er vi 95 kollegaer, der yder rådgivning indenfor Privat, Private Banking, Investering og Erhverv.
Du vil opleve fokus på din egen lederudvikling, og du kan forvente sparring med områdedirektøren og øvrige kolleger i Sydbank. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en god, tillidsfuld og uhøjtidelig omgangstone.
Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu bedre bank. Derfor er vi Sydbank - Danmarks Erhvervsbank.
Praktisk information
Dit nye kontor befinder sig i områdekontoret på Storegade i Aabenraa. Her får du reference til områdedirektør Laurids Kudsk.
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Områdedirektør Laurids Kudsk på telefon 74 37 30 50 eller 24 90 90 16.
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
02-01-2025
Reference:
2024-3300
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: