Forretningsudvikler til Syd fund Management i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
I Syd Fund Management forvalter vi investeringer for ca. 90 mia. kr. og 90.000 kunder, der forventer høj kvalitet indenfor investering og administration. Her åbner der sig en spændende jobmulighed.
Vi søger en dygtig og engageret forretningsudvikler til vores Middle Office-team i Syd fund Management. Som forretningsudvikler vil du være med til at optimere og udvikle vores administrative processer og systemer.
Vi anvender platformen Simcorp Dimension, som er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Du vil derfor få et indgående kendskab til et bredt udsnit af discipliner indenfor applikationsstyring, økonomistyring, investering og regnskabsudarbejdelse. Der er tale om et job, hvor der både er selvstændige opgaver og opgaver, som skal løses i teamet. Om jobbet
Middle Office teamet er organiseret sammen med Regnskab og Backoffice i administrationsafdelingen. I Middle Office forbinder/vedligeholder vi vores datastrømme, så vi hurtigt og effektivt kan levere rapportering, hvor der er behov. Vi forvalter flere investeringsforeninger, værdipapirfonde og en enkelt kapitalforening. Behovet for rapportering stiger løbende både på grund af efterspørgsel fra samarbejdspartnere og fra interne interessenter.
Som Forretningsudvikler i Middle Office skal du bl.a. deltage i, at:
- Identificere og implementere forbedringer i vores administrative processer og systemer
- Udvikle og vedligeholde procedurer for Middle Office
- Sikre korrekt datahåndtering og rapportering
- Samarbejde med investeringsafdelingen om porteføljeplejeprocessen og risikostyring
- Være bindeled imellem forretning og teknik
- Management af batch og STP driftsafvikling
- Foretage indberetning til Finanstilsynet og Nationalbanken
Om dig
Vi forventer, at du fagligt har en ballast med en uddannelse indenfor økonomi gerne på bachelor eller kandidatniveau og gerne med interesse for at omsætte data til visuelle fortællinger. Du er nysgerrig af natur og søger aktivt at øge din forståelse af den finansielle sektor.
- Har god forståelse af økonomi og datastrukturer
- Har erfaring med at arbejde med processer og support i et ERP-system
- Har kendskab til procesautomatisering f.eks. ved hjælp af JAMS og Powershell
- Har interesse for investering, finansiering og værdipapirer
- Er proaktiv af natur og arbejder systematisk, analytisk og vedholdende
- Er motiveret af at have den direkte dialog med øvrige funktioner og forretnings- områder både internt og eksternt
- Har gode kommunikative evner og kan formidle komplicerede analyseresultater til dine kolleger og ledelsen på en enkel og letforståelig måde
- Har humoristisk sans og en positiv tilgang til udfordringer og nye opgaver
Om os
Vores fornemste opgave i Syd Fund Management er, at sikre investorernes penge forvaltes bedst muligt. Det bidrager vi i administrationsafdelingen til, ved at sikre et godt samspil imellem medarbejdere, systemer og datagrundlag. Vi varetager alle praktiske problemstillinger for investorerne, så de nemmest muligt kan opnå risikospredning og adgang til mange investeringsmarkeder, verden over. Vi er i administrationen et kompetent team, som vægter faglighed, trivsel og et godt samarbejde højt.
Opgaverne i afdelingen ændrer sig løbende i takt med procesforbedringer og ændringer i regulative krav.
Praktisk information
Vi tilbyder en spændende stilling med en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Henrik Stockfleth på 74 37 33 08
Ansøgningsfrist:
16-12-2024
Reference:
2024-3299
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: