Get latest jobs before others

Genopslag - Syvstjerneskolen i Værløse søger en dedikeret leder til 0.-4. årgang

Furesø Kommune



Har du hjertet på rette sted og et anerkendende udgangspunkt?
Får du stjerner i øjnene af et arbejdsliv smækfyldt med overraskelser?

Bliver du glad af at samarbejde med engagerede fagprofessionelle?
Vil du være med til at skabe de allerbedste betingelser for Syvstjerneeleverne? Så er her en unik mulighed for at blive en del af en skole med hjerte og spillerum.

Syvstjerneskolen søger en afdelingsleder til vores børnemiljø, der omfatter indskoling 0.-2. årgang på egen matrikel og 3.-4. årgangs mellemtrinspor på den store skole.

Vi søger en kollega, der har humor, visioner og er motiveret for at arbejde med at skabe læring og dannelsesmuligheder for alle vores elever på 0.-4. årgang. Sammen med resten af ledelsesteamet, medarbejderne og forældrene skal du være med til at lede og udvikle en skole, hvor alle elever bliver så dygtige som muligt i et miljø, hvor de føler, at de hører til og får stjerner i øjnene.

Vi er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved professionelle og fagligt dygtige medarbejdere. I ledelsesteamet har vi løbende fokus på at være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, hvor ledelsen er tæt på, inddragende og lyttende.

Vi tror på, at ledelse tæt på motiverer til at skabe de bedste læringsbetingelser for vores elever. Vi søger en person, der kan se værdien i samarbejdet med Syvstjerneskolens ressourcefulde og engagerede forældre.

På Syvstjerneskolen arbejder vi med Low Arousal. Vi tror på, at alle børn er kompetente og som udgangspunkt gør det bedste, de kan. Du skal fortsætte arbejdet med at få Low Arousal-tilgangen arbejdet ind i murstenen. Som afdelingsleder på 0.-4. årgang skal du turde gå forrest, tage ansvar og beslutninger på egen hånd. I dagligdagen vil du blive afdelingsleder på to matrikler. Du vil blive afdelingsleder for vores unikke indskolingshus Lillestjernen, der huser skole og fritid for vores 0.-2. årgang, og for 3.-4. årgang på den store skole. Lillestjernen er et trygt børnemiljø, hvor du i tæt samarbejde med FFO-lederen skal samarbejde om elevernes hele dag.

Vi er på udkig efter en ny afdelingsleder, der har erfaring med ledelse og pædagogisk tæft.

En afdelingsleder, som er inspirerende, lyttende, igangsættende, god til at samarbejde, samlende og dynamisk - alt hvad der er brug for, når 0.-4. årgangs elever og lærere skal ledes på en god og konstruktiv måde. Det vigtigste for os er:

  • at du lytter til og samarbejder med både personale, elever og forældre på en tillidsvækkende og tydelig måde
  • at du er god til at skabe relationer med både børn, medarbejdere og forældre
  • at du er optaget af, hvad der fremmer et godt og trygt læringsmiljø, både for elever og medarbejdere
  • at du motiverer til samarbejde, leder efter løsninger, og at du ikke er bange for at konfliktmægle
  • at du kan lede en tværprofessionel personalegruppe i tæt samarbejde med FFO-leder
  • at du er robust og har en positiv indstilling til hverdagen

Det er en fordel, hvis du har kendskab til TRIO, planlægning af et skoleår og diverse indberetninger. Det er desuden en fordel, hvis du har relevant lederuddannelse eller ledelseserfaring.

Om Syvstjerneskolen
Syvstjerneskolen er en tresporet skole beliggende i Furesø Kommune med læringsfokuseret miljø. Skolen er placeret på 3 matrikler. Vi har ca. 750 elever og ca. 150 medarbejdere fordelt i indskoling, mellemtrin og overbygning. De yngste elever går på Lillestjernen, som ligger 800 m fra selve Syvstjerneskolen. Vi har desuden to gruppeordninger. Derudover har vi to velfungerende fritidstilbud, der er en del af skolens dagligdag. Skolen er kendetegnet ved et positivt læringsmiljø, hvor vi har et anerkendende og resurseorienteret syn på, at alle elever lærer forskelligt. Medarbejderne på skolen er ambitiøse på skolens og elevernes vegne og spiller konstruktivt med i forhold til udvikling og fornyelse af skolen.

Skolens ledelses- og administrationsteam består foruden dig af skoleleder, souschef, afdelingsleder for udskolingen, to afdelingsledere for vores 2 gruppeordninger, FFO-leder og to sekretærer.

Vi er et team, der er gode til at samarbejde om opgaverne på en note af gode grin og ydmyghed.

Lyder ovenstående som noget for dig, og har det gjort dig nysgerrig på vores dejlige skole, kan du få lidt flere oplysninger på vores hjemmeside: https://syvstjerneskolen.furesoe.dk/

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Emmeline Trautner på tlf. nr. 7216 4156 for spørgsmål og uddybende beskrivelser af skolen og arbejdsopgaver, ligesom du er velkommen til at lave en aftale om at komme på besøg.

Praktisk
Ansøgningsfrist fredag d. 13. december kl. 12.

Vi afholder første samtalerunde tirsdag d. 17. december i tidsrummet kl. 16-20.

Vi holder anden samtalerunde torsdag d. 19. december.

Stillingen er på fuld ledelsestid og ønskes besat fra 1. februar 2025.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Syvstjerneskolen

Ansøgningsfrist: 13 December 2024

Placering: Skovløbervangen 1, 3500, Værløse

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Furesø Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2696545//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.