Get latest jobs before others

Specialister og generalister til vores it-sikkerhedsområde

Rigspolitiet



Vil du være en aktiv del af sikkerhedsområdet i Rigspolitiets it-område, hvor vi har ansvaret for at sikre, at sikkerhedstiltagene i politiet følger med udviklingen i trusselsbilledet, og at sikkerhedsområdet kan understøtte de digitale løsninger, som udvikles og implementeres i politiet. Rigspolitiet har iværksat en ambitiøs moderniseringsplan på it-området og står derfor foran implementering at nye teknologier og værktøjer, som stiller krav til en moderne og risikobaseret tilgang til informationssikkerhed. Har du lyst til at bidrage, er du måske vores nye kollega.

Din nye hverdag
Du bliver en del af Center for Arkitektur og Sikkerhed i Rigspolitiets Koncern IT, som varetager ansvarsområder indenfor enterprise arkitektur, it-governance, sikkerhedsstandarder, overvågning, tilsyn, sikkerhedstest og awareness. Det er en spændende hverdag med mange forskellige, tværfaglige opgaver, og du får mulighed for at komme rundt og videreudvikle din faglighed.
Dine opgaver skal løses i samarbejder på tværs af hele organisationen og med dine nærmeste kollegaer i sikkerhedsområdet, der omfatter vores teams, der arbejder med sikkerhedsarkitektur, SOC, DLP og GRC.

Vi søger en eller flere kollegaer, der har kompetencer og lyst til at gennemføre analyser og opfølgning på informationssikkerhedsområdet, til at udarbejde anbefalinger, politikker og strategier samt til at fastlægge og implementere sikkerhedsstandarder og krav.

Du vil kunne få alsidige opgaver som spænder bredt inden for informations- og it-sikkerhed og der vil være gode muligheder for at tilpasse dit jobindhold med dine ønsker og erfaring. Som følge af dine forskellige arbejdsopgaver vil du komme til at beskæftige dig med ISO-standarder, NIST, SANS og CIS-rammeværk.

Hvem er du?
Det er en fordel, hvis du har uddannelse og relevante certificeringer på sikkerhedsområdet, og at du har erfaring fra it- eller informationssikkerhedsområdet fra f.eks. finansiel sektor, offentlig myndighed eller it-virksomhed. Hvis du er nyuddannet med en baggrund inden for it- eller sikkerhed, eller har erfaring som generalist i en organisation, hvor du har beskæftiget dig med analyser, ledelsesinformation og beslutningsoplæg til de øverste ledelsesniveauer, kan det også være en vej ind.

Uanset din baggrund bør du have en stærk nysgerrighed for it og interesse for informationssikkerhedsområdet.

Som person er du engageret og ambitiøs og din arbejdsform er struktureret og metodisk. Du skal kunne indgå i gode samarbejder med dine kollegaer på tværs af organisationen og din tilgang til sikkerhedsforanstaltninger er konstruktiv og risikobaseret med forståelse og respekt for forretningsmæssige behov. Vi lægger stor vægt på, at du kan kommunikere resultatet af dine analyser og vurderinger til kollegaer og ledelse skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit primære arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen kan du kontakte sektionslede Hans Foght tlf. 2532 3337. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: onsdag den 11. december 2024.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
11.12.2024

Ansøgningsfrist:
11.12.2024

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2696846//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.