Studentermedhjælper til Tivolis marketingafdeling
Tivoli A/S
Vil du være med til at skabe magiske øjeblikke online?
Din pen så skarp, at dine budskaber kravler ud gennem skærmen og tryllebinder dine læsere. Tivoli skal have indhold på alle vores digitale kanaler, der bevæger mennesker og får dem op af sofaen, ud ad døren og ind i Tivoli. Vores indhold skal inkludere, aktivere og ikke mindst inspirere til det næste (af mange) besøg i Tivoli. Som studentermedhjælper i Tivolis marketingafdeling kommer du til at bidrage til dette i tæt samarbejde med dine dygtige kolleger.
Dit ansvar og primære opgaver
Dine opgaver vil primært bestå af at være kanalansvarlig for nogle af Tivolis mindre kanaler, community management og ad hoc-opgaver. Vi forventer bestemt ikke, at du kan det hele, inden du starter, men vi håber, at du er nysgerrig og interesseret i at arbejde med
- indhold på nogle af Tivolis mindre kanaler med eksekvering, idégenerering, monitorering, copywriting, contentplanlægning og evaluering
- oprettelse af community management på tværs af Tivolis sociale kanaler
- tagging af content og opsætning af evalueringstemplates
- drift af live stories og dækning af events som Fredagsrock og premierer
- oprettelse af spil i Playable samt content håndtering og udvikling til app og web
Vi forestiller os, at du
- er i gang med en relevant uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller lign.
- har flair for at skrive tekster og en forståelse for det visuelle udtryk
- har interesse for medier og erfaring med eller interesse i at producere indhold
- er detaljeorienteret og omhyggelig
- har lyst til at få ansvaret for egne opgaver, men samtidig også hjælpe dine kolleger med forskellige ad hoc-opgaver
Til gengæld tilbyder vi
Et kreativt, inspirerende og udviklingsorienteret miljø, hvor du har mulighed for at prøve idéer af og blive dygtigere. Du får engagerede kolleger, som du kan sparre med i et godt arbejdsmiljø, og hvor vi støtter hinanden. Derudover tilbyder vi
- erfaring med en nuanceret pallette af opgaver, som du kan tage med dig videre i din karriere
- en arbejdsplads, som altid er som aldrig før
- en stilling, hvor timerne kan tilpasses, så de passer med dit studie
- en masse dygtige og engagerede mennesker som kolleger
- alle de ture i Ballongyngerne og Dæmonen, du orker med dine kolleger, venner og familie
Om os
Vi er et hold af ca. 30 dedikerede Marketing-kolleger med hvert vores speciale, der arbejder sammen på kryds og tværs af afdelingen og selvfølgelig hele Tivoli.
Hos os er dit engagement og dine evner det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder – uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge.
Afdeling: H.C Andersens Boulevard 20 , København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: