Compliance Coordinator på Mainframe-platformen
JN Data
Generelle oplysninger
Vil du arbejde med compliance, revision og kontroller omkring Mainframe-platformen, der udgør kernen i finansiel IT? Så er du måske vores nye kollega.Stillingen
Som Compliance Coordinator vil du få ansvaret for at koordinere og håndtere revisionsgennemgange og -anbefalinger, interne kontroller samt eksterne audits.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være følgende:
- Koordinere interne revisionsgennemgange med JN Datas Revisionsafdeling og de enkelte fagteams i afdelingen.
- Sikre at revisionsanbefalinger løses.
- Deltage i auditeringer med kunder, fx inden for PCI og SWIFT, og sikre den dokumentation, som kræves.
- Gennemgå og kvalitetssikre dokumentation af teknisk karakter til audits.
- Opdatere og optimere processer omkring kontroller.
- Løbende opdatere afdelingen om krav for at sikre compliance.
Afdelingen
Du bliver en del af afdelingen z/Enterprise, hvor vi har det samlede ansvar for JN Datas Mainframe-platform også kaldet z-platformen, der drifter de store kernesystemer, som benyttes i størstedelen af verdens banker.
I z/Enterprise er vi ansvarlige for, at hardware og software på z-platformen lever op til finanssektorens sikkerhedskrav. Revision og kontroller er derfor en væsentlig del af hverdagen, da det er et must for os og vores kunder, at vi er og forbliver compliant.
Vi er +60 medarbejdere i afdelingen fordelt på forskellige fagteams med specialiserede teknikere og fagansvarlige, der løbende sikrer driftsstabilitet og sikkerhedsopdateringer samt understøtter kundernes udviklingsbehov.
Du vil arbejde tæt sammen med vores Teknikere, Serviceejere og Servicearkitekter samt JN Datas Security- and Complianceafdeling, Intern Revision og eksterne auditorer.
Dig
Vi forestiller os, at du har god erfaring med Mainframe-platformen og fx har arbejdet som tekniker eller arkitekt på platformen. Alternativt har du erfaring som Compliance Manager eller IT-revisor med kendskab til Mainframe-platformen.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- Har stor interesse for sikkerhed, compliance og kontroller, gerne med et bredt kendskab til compliancekrav, evt. fra den finansielle sektor.
- Arbejder systematisk og struktureret.
- Arbejder selvstændigt og kan indgå konstruktivt i samarbejde med alle parter.
- Kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Niels Jørgen Hansen, på mail [email protected] eller tlf. 20721600.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: