Get latest jobs before others

Afdelingschef – Indenrigsafdeling - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Afdelingschef – Indenrigsafdeling

Afdelingschef – Indenrigsafdeling

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en erfaren og engageret afdelingschef til Afdeling for Indenrigsanliggender, som varetager en bred vifte af ansvarsområder. Som afdelingschef bliver du en central del af ledelsesteamet og refererer direkte til departementschefen. Departementet har cirka 35 medarbejdere, der arbejder i et miljø, hvor samarbejde og høj faglighed prioriteres. Kulturen er præget af åbenhed og fleksibilitet, hvilket giver plads til, at alle kan bidrage med nye perspektiver og innovative løsninger på departementets opgaver.
Indenrigsafdeling
Indenrigsafdelingen varetager den daglige administration og implementering af Naalakkersuisuts indenrigspolitik. Afdelingen har en bred opgaveportefølje, der spænder fra udarbejdelse af politiske oplæg og udvikling af indenrigsområdet til sekretariatsbetjening og tilsyn med kommunerne. Aktuelt er den kommunale struktur og nærdemokrati særligt i fokus, og forberedelserne til valg til Inatsisartut og kommunalvalg nærmer sig.
Afdelingens arbejde omfatter både ledelsen af medarbejderne og betjeningen af Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender samt departementschefen. Udover afdelingschefen består afdelingen af fire medarbejdere: en chefkonsulent, en AC-fuldmægtig, en fuldmægtig og en jurist, hvor sidstnævnte organisatorisk placeres i departementets juridiske afdeling.
Din rolle indebærer ledelse af afdelingens medarbejdere, fremdrift i forskellige projekter samt betjening af Naalakkersuisoq. Da der er tale om en mindre afdeling, forventes det desuden, at du selv bidrager til sagsbehandling og tager ansvar for fremdriften i egne projekter.
Om dig
Du har en videregående uddannelse samt flere års erfaring fra politisk styrede organisationer. Det er en fordel, hvis du har indgående kendskab til kommunale styrelsesforhold. Som en erfaren leder prioriterer du et godt og kollegialt arbejdsmiljø højt.
Da tilsynet med kommunerne ofte omfatter sager af både juridisk og økonomisk karakter, vil en baggrund inden for jura eller økonomi være en fordel. Stærke samarbejdsevner er afgørende for at lykkes i stillingen, da opgaverne kræver tæt og konstruktiv dialog med kommunerne og øvrige departementer.
Det vil være en fordel, hvis du er dobbeltsproget i dansk og grønlandsk.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist er den 5. december 2024 og samtaler afholdes løbende. Vi ser gerne at den nye afdelingschef kan starte snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos departementschef Martha Abelsen, tlf. 556139, eller email [email protected];

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt kr. 56.910 og årligt kr. 682.930.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
5. december 2024

Kontaktperson:
Martha Abelsen

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Kontor og administration

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 4

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2696929//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.