Get latest jobs before others

Overgangskoordinator til Team Administration og Udvikling

Slagelse Kommune



Oprettet
25.11.2024

Ansøgningsfrist
11.12.2024

Ansættelsesdato
01.02.2025

Ansættelsesforhold
37 timer

Arbejdssted
Slagelse Kommune Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse

Kontaktperson
Chefkonsulent Sidsel Rønne Ackermann, 29 17 69 25

Send ansøgning

En god overgang til voksenlivet for unge med handicap
Alle unge har håb og drømme for fremtiden. Udgangspunktet for at opnå og indfri dem, kan blot være forskelligt. Har du erfaring med at koordinere tværfaglige indsatser, og brænder du for at skabe sammenhængende forløb med udgangspunkt i de unges håb og drømme? Så er det måske dig, vi søger som vores nye overgangskoordinator!

Sikker og tryg overgang fra ung til voksen
Slagelse Kommune investerer i en overgangskoordinator. Formålet er at lette overgangen til voksenlivet for unge med handicap, herunder også deres familier, så de oplever at være forberedte og trygge ved de forandringer, som overgangen medfører. Det har stor betydning, at overgangen til voksenlivet planlægges i god tid, så der sikres kontinuitet og tryghed omkring fremtiden for den unge.

I Slagelse Kommune tror vi på, at de unges indflydelse, motivation og tro på egne evner er helt afgørende i indsatsen med at minimere udfordringer og barrierer, f.eks. i forhold til uddannelse og sunde ungefællesskaber. De unge skal opleve et koordineret og sammenhængende forløb, hvor det fyldte 18. år er lig med muligheder på vejen mod de drømme, den unge har.

Det betyder, at du som overgangskoordinator skal være med til at sikre at håb, drømme, behov og lovgivninger spiller sammen og understøtter den unges overgang i alle ungelivets facetter. Du bliver derfor en central aktør i at styrke det tværgående arbejde mellem de kommunale afdelinger, der samarbejder om den unges deltagelse i fællesskaber, job, uddannelse, sundhed mv. Du skal som overgangskoordinator kunne navigere i snitfladerne mellem flere forskellige faggrupper, ledelsesniveauer og lovgivninger, herunder barnets lov og serviceloven.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • som overgangskoordinator vil en af dine primære opgaver være at sikre unge med handicap oplever én samlet plan med koordinerede og helhedsorienterede indsatser, der fører til de bedste forudsætninger for et godt voksenliv – som de er en aktiv part i planlægningen af
  • at understøtte sammenhæng og forudsigelighed i overgangen mellem Børn og Unge til Handicap og Psykiatri, så den unge og netværket oplever en tryg og sikker overgang
  • at sikre udvikling af arbejdsgange, procedurer og materialer til at understøtte den gode overgang med udgangspunkt i den unges håb og drømme.
  • bidrage til udviklingen af et fælles datagrundlag i overgangen mellem børne– og voksenområdet
  • facilitere møder og workshops med fokus på styrket overgang
  • sammen med vores nyansatte civilsamfundskonsulent, arbejde systematisk og strategisk med at støtte de unge i blivende fællesskaber, og dermed række ud over de klassiske støttebehov jf. barnets lov og serviceloven i samarbejde med civilsamfundskonsulenten

Din profil – Du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for socialt arbejde, evt. med en overbygning
  • har viden om og kendskab til både børne- og voksenområdet i en kommunal praksis, herunder barnets lov og serviceloven, gerne med erfaring fra overgange eller komplekse borgerforløb
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og koordinering af indsatser
  • har stærke kommunikations- og relationskompetencer og kan skabe tillid hos både unge, familier og samarbejdspartnere
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i komplekse forløb
  • er en stærk facilitator, og er altid i øjenhøjde med dine samarbejdspartnere
  • trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • er af natur og som menneske imødekommende og god til at samarbejde, også når arbejdstempoet til tider er højt

Du bliver en del af et stærkt hold
Som vores nye kollega bliver du en del af Team Administration og Udvikling i center for Børn og Unge. Vi er et team på 21 medarbejdere fordelt på faste konsulenter, projektansatte, administrative og studenter, hvor vi hjælper og understøtter hinanden i de arbejdsopgaver, der er i teamet. Du vil få reference til den ene af teamets to ledere, chefkonsulent Sidsel Rønne Ackermann.

Du vil hurtigt erfare, at teamet og centeret består af dygtige, erfarne og ambitiøse ledere og medarbejdere, som ud over fagligt fokus, også bidrager med en positiv og humoristisk stemning, hvilket letter tilgangen i en ellers krævende opgave på børne- og ungeområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for forlængelse, og du vil referere til Sidsel Rønne Ackermann. Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.

Fysisk placering
Fysisk vil du få arbejdsplads beliggende i Slagelse by tæt på offentlig transport, 1 km fra Slagelse Station. Der er mange der pendler. Kommer du med tog, tager det under 1 time fra København H og ca. en halv time fra Odense. Er du i bil skal Storebæltsbroen ikke afholde dig fra at søge, da udgiften stort set dækkes af skattefradraget.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Ansøgningen skal være os i hænde senest den

  • 11. december 2024

Rekrutteringsprocessen
Udvalgte kandidater får besked den 13. december, og samtaler forventes afholdt den 17. december 2024.

For yderligere information
om stillingen er du velkommen til at kontakte

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at skabe bedre overgange for unge i Slagelse Kommune!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Slagelse Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Slagelse Kommune

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2696963//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.