Get latest jobs before others

Faglig og ansvarsfuld socialpædagog søges til 37 timers stilling på Hamarhus pr. 1. januar 2025 eller gerne før.

Region Midtjylland



Er du i stand til at gøre en forskel for børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser samt psykiatriske diagnoser? Så er du den pædagog, vi mangler i vores team på Hamarhus.
Er du pædagogen, der kan rumme dig selv i mødet med børn og unge, som har en udfordrende adfærd? Og kan du samtidig varetage den specialpædagogiske indsats, som målgruppen på Hamarhus har behov for, så er det dig, vi leder efter.

Om Hamarhus:
Hamarhus er et børne- og ungehjem jf. § 43 i Barnets Lov for børn og unge samt et midlertidigt botilbud jf. § 107 i SEL for unge fra 18-20 år. Hamarhus er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og er beliggende i Viborg.

Hamarhus’ målgruppe er normalt begavede børn og unge med autisme, og tillægsdiagnoser som b.la. spiseforstyrrelser, OCD og angst.

På Hamarhus har vi et humanistisk menneskesyn med tænkningen, at børn og unge til enhver tid gør deres bedste og har ret til at blive set, hørt og respekteret, hvorfor vores faglige grundlag og metoder tager udgangspunkt i dette børn- og ungesyn.

Vi arbejder ud fra principperne i Low arousal, autismepædagogik, sanseprofiler og neuroaffektiv udviklingspsykologi, hvilket du vil opleve ved, at vi arbejder fokuseret med metoderne og hvordan de understøtter det enkelte barn og ung.
Du vil blive en del af Specialområde Børn og Unge og dermed en planlagt udvikling af dine faglige og menneskelige kompetencer. For at du bliver klædt bedst muligt på til opgaven med målgruppen, arbejder vi ud fra tilgangen i SIKK og får fast simulationstræning i tilgangen.

Om stillingen:
Du vil blive ansat som kontaktpædagog i et tværfagligt team og have det primære ansvar for 1-2 unge og deres udvikling samt understøtte dine kollegaer ift. de andre unge i huset. Du vil indgå i et team af forskellige faggrupper i den specialpædagogiske indsats, hvor der er fokus på tværfaglighed og hvordan den understøtter kerneopgaven omkring de unge.
Dine arbejdstider ligger i tidsrummet mellem kl. 7:00 og 23:00, med arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Jf. vores lokalaftaler kan der arbejdes i lange vagter på op til 16 timer.
Du vil selv have indflydelse på din vagtplan ift. fast ugentlig fridag mv.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt udviklende miljø
  • Psykologisk tryghed og ledelsesmæssig opbakning
  • En tværfaglig personalegruppe
  • En afdeling med faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både de unge og personalet
  • Intern uddannelse og mulighed for at opnå specialkompetencer
  • Fast supervision
  • Understøttelse af SBU's stab af psykologer, socialfagligt og sundhedsfagligt personale
  • Et kvalificerende introprogram med mentorordning
  • Faglig og personlig kompetenceudvikling

Du har:

  • En uddannelse som pædagog eller tilsvarende
  • Faglige kompetencer til at deltage i samvær og aktiviteter med de unge på en respektfuld og anerkendende måde
  • Erfaringer med samarbejde med forældre og andet netværk
  • Kompetencen og evnen til at tage ansvar for egne opgaver samt indgå i et fagligt team
  • Et indgående kendskab til dig selv og hvordan du reagerer og virker på andre
  • Erfaringer med dokumentation, da faglig dokumentation, evaluering og resultatdokumentation er en del af arbejdet
  • Viden om og lyst til det tværfaglige samarbejde med vores kollegaer med en anden faglighed
  • Viden om og lyst til at arbejde med det pædagogiske og sundhedsfaglige med et forebyggende sigte i et samarbejde.

Om Specialområde Børn og Unge:
Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud. Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem SL og Danske Regioner. Vi forventer, at du har kørekort, da der vil være kørsel med de unge.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved afdelingsleder Bo Tolstrup på tlf. 2949 1444.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er onsdag d. 11. december 2024, og samtaler holdes løbende, så send gerne din ansøgning i dag.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SBU Hamarhus

Ansøgningsfrist: 11 December 2024

Placering: Hamarvej 1, 8800, Viborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2696977//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.