Get latest jobs before others

Jurister til lovgivningsarbejde og politikudvikling på de store velfærdsydelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



Har du lyst til at arbejde inden for et område med høj politisk bevågenhed, fagligt ansvar for centrale ydelser i velfærdsstaten og fokus på faglig og personlig udvikling? Så kan du blive vores nye kollega i Ydelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor vi søger to akademiske medarbejdere til at skrive og fortolke lovgivning, udvikle politik og understøtte implementering af politiske aftaler og reformer.

Bliv en del af et dynamisk og fagligt stærkt center i en styrelse, der arbejder for flere i job
I Ydelser har vi en central rolle i forhold til at udvikle de store velfærdsydelser i Danmark. Det gælder f.eks. udviklingen af den beskæftigelsespolitiske lovgivning og reformarbejde inden for bl.a. dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, førtidspension, folkepension, ”arnepension” og kontanthjælp. Du kommer derfor til at være tæt på den politiske beslutningsproces og arbejde tæt sammen med både Beskæftigelsesministeriets departement og andre centrale aktører som KL, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen.

Vi søger to kolleger til de teams, der arbejder med henholdsvis Udbetaling Danmark og pension (folkepension, førtidspension, tidlig pension (arne-pension) og ATP samt Sygedagpenge, barselsdagpenge og ferieloven.

I den kommende tid arbejder vi med en lang række lovforslag f.eks. forhøjelse af folkepensionsalderen og bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn. Vi understøtter også regeringens ambition om et nyt kontanthjælpssystem og mere enkelt beskæftigelsessystem. Og så arbejder vi for at fastsætte de lovgivningsmæssige rammer for digitalisering af ydelserne. Vi er mestre i digitaliseringsklar lovgivning og følger med i de nye trends på AI-området.

Som vores nye kollega kommer du til at deltage i centerets daglige arbejde, hvor dine primære opgaver vil bestå i at:

  • skrive lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger inden for områderne pension og syge- og barselsdagpenge
  • udvikle området via en række udviklingsprojekter, hvor du skal være kreativ og tænke ud af boksen, f.eks. regelforenkling
  • udarbejde materiale til ministeren og svar til Folketinget
  • lave oplæg til politiske beslutninger og bidrage til løbende politikudvikling
  • samarbejde med andre ministerier og interessenter på området og på tværs af organisationen, f.eks. Ældresagen
  • vejlede kommuner, Udbetaling Danmark, a-kasser og øvrige interessenter om fortolkningen af nye regler på området.

Om os
Vi arbejder med love og regler, udvikler politik, betjener ministeren og hjælper med at sikre, at de politiske initiativer og reformer på ydelsesområdet realiseres ude i virkeligheden. Derudover har vi opgaver på det internationale område.

I centret er vi 38 medarbejdere, to teamchefer og to kontorchefer. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, og du vil derfor komme til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der brænder for deres opgaver og samtidig har blik for at hjælpe hinanden. Vi kan tilbyde en hverdag med vægt på læring, trivsel og faglig og personlig udvikling. I Ydelser vægter vi det sociale højt og lægger meget høj vægt på et godt kollegaskab. Og ikke mindst kan vi tilbyde arbejdsopgaver, der typisk hører til i et departement, selv om vi er i en styrelse. Du er derfor med, hvor det sker.

Bliv vores nye kollega
Du synes politik på beskæftigelses- og ydelsesområdet er interessant og har kendskab til eller interesse for lov- og regelarbejde og at understøtte politiske processer. Det er desuden vigtigt, at du har lyst til at grave dig ned i detaljer i loven og komme med bidrag til lovfortolkning, har lyst selv at skrive eller lære at skrive lovforslag og kan tænke kreativt i forhold til at gøre lovgivningen mere enkel. Hvis du ikke har prøvet det før, skal du have lyst til at lære det. Du skal også kunne samarbejde med kolleger, der ikke har en juridisk baggrund.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er cand.jur., cand.soc.jur., cand.merc.jur.,
  • har kendskab til eller interesse for reglerne inden for beskæftigelsespolitikken eller ydelser
  • er god til at samarbejde, tænke i helheder og finde løsninger på svære problemstillinger
  • har gode skriveevner og kan formidle kompliceret stof, så det er let for læseren at forstå
  • tager ansvar og er faglig nysgerrig
  • er fleksibel og en god kollega, der kan hjælpe på tværs når der er behov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. februar 2025.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Jane Vitu på tlf.nr. 7221 7679 eller teamchef Mie Skovbæk Mortensen på tlf.nr. 7221 7523.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 2147 0742.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest tirsdag den 10. december 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Afdeling:
Vermundsgade 38, København Ø

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72C, 2300 København S

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen skal fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2697064//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.