Get latest jobs before others

Projektsygeplejerske til innovativt forskningsmiljø inden for hjertesygdomme og randomiserede studier

Region Hovedstaden



Vil du spille en nøglerolle i at planlægge og gennemføre innovative kliniske forsøg, der kan skabe kortere vej fra forskning til patientbehandling? Vi søger en projektsygeplejerske til vores forskningscenter på Gentofte Hospital, der arbejder med banebrydende studier inden for hjertesygdomme.

Om stillingen
Som projektsygeplejerske bliver du ansvarlig for den daglige koordinering af forskningsprojektet DANUTRIO-HF, som undersøger, om kosttilskuddene Q10 og selen kan forbedre prognosen for patienter med hjertesvigt. Forsøget er decentralt, hvilket betyder, at deltagerne rekrutteres digitalt via e-Boks og informeres og samtykker via digitale platforme. Interventionen udsendes med posten, og deltagerne kan kontakte os via telefon eller e-mail for støtte og spørgsmål.

Du vil være den daglige supervisor, som sikrer, at projektet kører smidigt i tæt samarbejde med core team bestående af læger, ph.d.-studerende, forskningssekretærer og clinical trial managers.

Dertil vil du i samarbejde med to projektsygeplejersker, indgå i vores RCT-spor, hvor vi dagligt ser vores projektpatienter. Her vil der forekomme arbejdsopgaver som EKG og- blodprøvetagning, biobank opgaver, registrering af AE/SAE’er mv.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Daglig planlægning og koordinering af projektaktiviteter.
  • Indledende samtaler med forsøgsdeltagere og håndtering af telefon- og mailhenvendelser.
  • Supervisering af forsendelser af interventionsprodukter til deltagernes hjem med et fast hold af assistenter.
  • Udførelse af kliniske undersøgelser i forbindelse med patientbesøg (et udvalg af forsøgsdeltagerne vil blive tilbudt ekstraundersøgeler på Gentofte hospital).
  • Sikring af, at projekter gennemføres i overensstemmelse med gældende etiske og kvalitetsmæssige retningslinjer.
  • Indgå i vores RCT-spor, hvor du vil se vores projektpatienter.

Om dig
Vi søger en engageret projektsygeplejerske, der kan arbejde selvstændigt, men også trives i et team.

  • Uddannelse som sygeplejerske – erfaring med kardiologi er en fordel.
  • Gode IT-færdigheder og erfaring med elektroniske databaser.
  • Organisatorisk sans og evne til at håndtere flere opgaver samtidigt.
  • Finde glæde i at kommunikere med patienter og har stærke evner inden for patientkommunikation.
  • Er i stand til at kommunikere tydeligt i både skrift og tale på dansk såvel som på engelsk
  • Kan arbejde selvstændig
  • Trives med forandringer, og en vis grad af uforudsigelighed
  • Har erfaring med kliniske forsøg, regulatoriske krav og Good Clinical Practice (en fordel, men ikke et krav).

Hvis du værdsætter vidensdeling, har interesse for sundhedsvidenskab og randomiserede studier, er fagligt nysgerrig, og kan bidrage med både med- og modspil, samtidig med at du bevarer fokus, selv når uforudsete opgaver opstår, vil du passe godt ind hos os. Vi tilbyder dedikerede kolleger, et innovativt forskningsmiljø i hastig vækst og muligheden for at forme og præge din egen stilling.

Om os
Du bliver en del af Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg, et forskningscenter dedikeret til at undersøge årsagerne til hjertesygdom med henblik på at forebygge deres udvikling.

Centret er et samarbejde mellem Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og Afdelingen for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Videnscenter for Hjerteskanning, der er placeret på Gentofte Hospital, hører også under centret og bruges til forskningsprojekter i ultralydsscanning af hjertet for at identificere risikogrupper for hjertesygdom. Vi er internationalt anerkendte for vores innovative forskning inden for hjerteskanninger og regnes blandt de førende i verden inden for hjerteultralyd.

Ud over hjerteskanningsprojekter udfører vi store epidemiologiske studier og randomiserede kliniske forsøg. Vi udfører i stigende grad omfattende randomiserede forsøg, der udnytter de nationale registre til at identificere deltagere og følge dem over tid. Ved at kombinere forskellige videnskabelige metoder har vi skabt en unik forskningsplatform, der gør det muligt at realisere vores vision om en kort vej fra forskning til patientbehandling.

Du vil blive en del af et hurtigt voksende forskningsmiljø med et stort internationalt netværk og passionerede, engagerede kolleger. Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Dit nye team vil bestå af 13 ph.d.-studerende, 5 forskningsårsstuderende, 19 timelønnede medicinstuderende, 2 administrative medarbejdere, 3 projektsygeplejersker, 1 statistiker og 3 Clinical Trial Managers.

Forskningscentret er startet i 2017 af læge og professor, Tor Biering-Sørensen.

Du kan læse mere om os på www.gentoftehospital.dk/CTCPR

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Stillingen er per. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Stillingen er projektstilling for 3 år med mulighed for forlængelse.
Arbejdssted: Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 8, 3 th. (forskning 2), 2900 Hellerup

Ansøgningsprocedure
Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte læge og ph.d.-studerende Kristoffer Grundtvig Skaarup på mobil 42 45 12 50

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser senest den 5. januar 2025 . Vi forventer at holde samtaler kort efter ansøgningsfristen.

Afdeling: Ny org

Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Gentofte Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2697136//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.