Get latest jobs before others

Teknisk systemejer, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Aarhus Kommune har besluttet at implementere en ny systemejerskabsmodel for IT-systemer.

Modellen indebærer en opdeling af systemejerskabsopgaver i tekniske henholdsvis faglige opgaver samt en samling af de tekniske systemejerskaber i de respektive magistratsafdelingers digitaliseringsafdelinger. Aarhus Kommunes model for systemejerskab omfatter to systemejerskabsroller, der defineres som

  • Faglig systemejer – sikrer værdiskabelse
  • Teknisk systemejer – sikrer tilgængelighed

Digitalisering, MSO forventes ved fuld implementering af modellen at overtage det tekniske systemejerskab på 15 it-systemer. Ved at samle tekniske systemejerskaber hos specialiserede kompetencer i Digitalisering sikres et sammenhængende it-landskab i Sundhed og Omsorg og dermed den bedst mulige udnyttelse af kompetencer og resurser.
Princippet for placeringen af det faglige systemejerskab er, at det placeres så tæt på forretningen som muligt.

Vi søger en teknisk systemejer. Din rolle er at sikre, at it-løsningerne er opdaterede og tilgængelige for brugerne.
Det er den tekniske systemejers ansvar, at løsningen er drevet effektivt og understøtter den faglige systemejers opgavevaretagelse bedst muligt.
Den tekniske systemejer har beslutningskompetencen, hvad angår de tekniske forhold.

Den tekniske systemejer varetager nedenstående hovedopgaver:

  • Sikre drift af løsningen, herunder applikationsdrift og serverdrift.
  • Håndtering af ændringer i løsningen iflg. krav fra faglige systemejer samt tekniske krav.
  • Sikre teknisk support
  • Medvirke til anskaffelse af system, der opfylder de anvendelsesmæssige krav under den teknisk-arkitekturmæssige ramme.
  • Sikre overholdelse af Aarhus Kommunes arkitekturstandarder
  • Sikre at løsningen altid er i overensstemmelse med tekniske og sikkerhedsmæssige krav herunder nationale og lokale krav i.f.t sikkerhed, bruger- og adgangsstyring, politikker etc.
  • Økonomistyring inden for den ramme som er aftalt med faglig systemejer.
  • Løbende kontrakt-og leverandørstyring samt opfølgning på leverandørernes leverancer, kvalitet og drift af løsninger. Sikre overblik over, hvilke systemer der skal udbydes eller forlænges hvornår
  • Teknisk systemejer sikrer, at løsningen er licenseret korrekt og mest økonomisk fordelagtigt i.f.t. den udbredelse, som ønskes af faglig systemejer.

Du vil få ansvaret for at opbygge en robust, operationel og effektiv model til styring af systemejerskaberne. Dette omfatter bl.a.

  • At anskaffe og tilpasse en teknisk løsning til registrering og styring af de relevante data
  • At indhente og vedligeholde systemdokumentation, herunder også gennemgang og kontrol af leverandørdokumentation
  • deltage i projekt- og udviklingsarbejde som teknisk kyndig ressourceperson, herunder analyse og håndtering af de tekniske krav
  • følge op på tekniske krav til logning, servicemål, adgangsstyring etc.
  • håndtering og opfølgning på nedbrud, fejl og sikkerhedshændelser
  • eskalering af kritiske driftsmæssige problemer
  • følge op på driftsrapporter fra leverandører
  • vurderinger og analyser (risikovurdering, konsekvensanalyse etc.)
  • udarbejde og vedligeholde systemberedskabsplan

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de faglige systemejere, projektledere, systemkonsulenter, system- og driftsleverandører, Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling, som er ansvarlig for dele af infrastrukturen og fællessystemer og sidst men ikke mindst gode kolleger i Digitalisering.

Kandidatens profil:
Du skal have en teknologibaggrund eller på anden vis oparbejdet en god teknisk indsigt, så du kan forstå og udfordre leverandørens teknikere. Men samtidig forstå hvilken betydning, teknikken har for brugerne og kunne styre processen frem mod en ibrugtagning.

Vi forventer, at du

  • er bevidst om, at vi arbejder for, at IT så effektivt som muligt understøtter vores brugeres dagligdag og opgaveløsning
  • har systemmæssig forståelse, herunder erfaring med systemvedligeholdelse, it-sikkerhed og udrulninger
  • har en analytisk og vedholdende tilgang til problemløsning
  • kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt
  • generelt er en god kommunikator der forstår at opbygge gode relationer
  • har erfaring med teknisk dialog og sparring med leverandører
  • både er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med kollegaer.

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi vi som arbejdsplads er ambitiøse og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Fordi du får gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fordi du brænder for at sætte dine kompetencer i spil i en kompleks og udfordrende sammenhæng
  • Fordi du vil være med til at virkeliggøre Aarhus Kommunes store ambitioner på sundhedsområdet
  • Fordi du kan lide at samarbejde med mange forskellige profiler
  • Fordi du vil gøre en forskel for borgerne i Aarhus Kommune og de mere end 7.000 kolleger i Sundhed og Omsorg

Om afdelingen:
Du bliver en del af Digitalisering i Sundhed og Omsorg. Vi er en afdeling med 35 kolleger, som koordinerer den digitale indsats i en bredtfavnende organisation og på tværs af sundhedsområdet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01/02-2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Poul Martin Christensen på telefon +4551186460.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 11-12-2024 12:00.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 12. december 2024

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Digitalisering

Ansøgningsfrist: 11 December 2024

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2697240//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.