Get latest jobs before others

Barselsvikar i Teknologi, Kommunikation og IT på H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

TEC - Technical Education Copenhagen



H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1.400 elever fordelt på vores afdelinger i Ballerup, Lyngby og Frederiksberg. Vi lægger vægt på høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende, aktivt skolemiljø. Vores undervisning er inspirerende og anvendelsesorienteret og henvender sig til elever, der ønsker et bredt, dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi.

Vi søger en barselsvikar i perioden 17. februar 2025 til 30. juni 2025.

Vores underviser i teknologi og kommunikation/IT skal på barsel, og vi søger derfor en engageret og passioneret underviser, der brænder for sine fag og har stor lyst til at arbejde med vores nysgerrige, videbegærlige og ambitiøse elever.

Måske er du nyuddannet og klar til at prøve dine kompetencer af i en gymnasial kontekst? Eller måske har du allerede erfaring med undervisning og har lyst til at påtage dig et vikariat?

Vikariatet omfatter undervisning i to 1.g-klasser i Kommunikation/IT på C-niveau samt en 1.g- og en 2.g-klasse i Teknologi på B-niveau.

Vikariatet er på fuld tid, og der er afsat tid til både overlevering og opsamling med den nuværende underviser, som går på barsel, så du får en god opstart og afslutning på dit barselsvikariat. Derudover kan begge 1.g-klasser samt 2.g-klassen trækkes ud til eksamen, og dette er der naturligvis taget højde for.

Der vil være materiale og en foreløbig studieplan til alle klasser, som du kan tage udgangspunkt i. Derudover er der to velfungerende faggrupper, der står klar til at hjælpe med både stort og småt – også hvis du skal føre klasser til eksamen.

Omdrejningspunktet for Kommunikation/IT-faget er temaer som video, branding, markedsføring, adfærdsændrende kampagner samt app-design og front-end udvikling. Teknologi-faget handler om produktudvikling, hvor der arbejdes med at afhjælpe, ændre eller optimere identificerede samfundsrelevante problemstillinger. På baggrund af en problemanalyse tydeliggøres kravene til de forventede løsninger. Idegenerering spiller en central rolle, og originale idéer udvikles videre i værksteder til prototyper. Hele processen dokumenteres og formidles i rapportform.

Du bliver en del af et spændende lærerkollegium fyldt med ildsjæle, der virkelig brænder for undervisning og for vores elever. Kollegiet værner om at være tæt på både eleverne og hinanden.

Det er et kreativt og engageret lærerteam, der med udgangspunkt i deres faglige og pædagogiske kompetencer formår at levere undervisning af høj kvalitet. Samtidig skaber de et dynamisk, trygt og dannende læringsmiljø, som favner vores diverse målgruppe af elever.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få:

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning i de respektive fag.
  • Deltagelse i tværfaglige forløb i samarbejde med andre undervisere.
  • Bidrag til den faglige og pædagogiske udvikling af fagene.
  • Understøttelse af TEC's strategi Tag hånd om fremtiden, som handler om at være tæt på eleverne, hinanden og virkeligheden.
  • Føre elever til eksamen, hvis fagene udtrækkes til eksamen.

Vi søger en medarbejder, som:

  • Har relevant kandidatuddannelse, herunder cand.scient., ingeniør eller en tilsvarende baggrund – det er ikke et krav, at du har pædagogikum.
  • Kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet.
  • Formår at undervise virkelighedsnært, projektorganiseret og it-baseret.
  • Kan handle og agere relationskompetent over for elever og kollegaer.
  • Bidrager med godt humør i forhold til sit arbejde og sine kollegaer og har lyst til at blive en del af en engageret og kreativ lærergruppe.

På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig:
En arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder eleverne.

Løn – og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til vores lønpolitik.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med tjenestested på skolen H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 13. december 2024.
Du bedes uploade et fyldestgørende CV sammen med dine uddannelsespapirer.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til februar.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rektor, Line Høyer ([email protected] – 2324 8085) eller vicerektor, Gitte Krogh Frederiksen ([email protected] - 2670 9988).

Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere fortælle om deres job og motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Afdeling:
Stæhr Johansens Vej 7, Frederiksberg

Lokation: TEC, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at TEC - Technical Education Copenhagen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


TEC - Technical Education Copenhagen

Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg

På TEC uddanner vi fagligt stolte og dygtige mennesker. Vi har en høj faglig og pædagogisk standard og samarbejder tæt med virksomheder, brancher og videregående uddannelser nationalt og globalt.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2697311//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.