Beskæftigelseskonsulent til Quick Care
Falck Danmark A/S
Beskæftigelseskonsulent til Quick Care
Motiveres du af at hjælpe andre godt videre i deres arbejdsliv og ønsker du et job hvor du dagligt gør en forskel for andre, så se her:
Om jobbet
Vi søger til vores afdelinger i København, Brøndby og Ballerup resultatorienterede og kommunikative stærke beskæftigelseskonsulenter, der har erfaring med jobrådgivning, etablering af ordinære job, løntilskud og lønnede timer. Din erfaring kan du have fra anden aktørbranchen, et rekrutteringsbureau, jobcenter eller lignende.
Som beskæftigelseskonsulent er du ansvarlig for borgernes beskæftigelsesrettede forløb og skal derfor kunne håndtere en bred vifte af arbejdsopgaver centreret omkring at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Din primære opgave vil være ugentlige individuelle samtaler samt skabe og etablere jobåbninger til borgerne i samarbejde med de private og offentlige virksomheder i og uden for Falck Quick Cares virksomhedsnetværk.
Jobbet forudsætter, at du kan kommunikere klart og tydeligt både med virksomheder, borgere og sagsbehandlerne på jobcenteret samt producere skriftlige rapporter. Mange af de borgere, som du skal arbejde med, har behov for en ny- eller re-orientering i forhold til arbejdsmarkedet bredt set. Du skal derfor være resultatorienteret og være drevet af at ville hjælpe mennesker tilbage i arbejde. For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du tør tage ansvar, kan planlægge din egen arbejdsdag og kan arbejde selvstændigt uden at miste blikket for, at vi kun skaber langvarige og holdbare resultater, hvis vi også arbejder sammen som et team.
Dine opgaver består bl.a. i at:
- Afholde motiverende og jobskabende samtaler med borgere, herunder formidle bæredygtige jobs
- Opsøge både private og offentlige virksomheder ift. at etablere virksomhedspraktikker, lønnede timer og ordinære jobs
- Etablere og følge op på korte og længere praktikforløb med jobsigte
- Sikre progression og udvikling i de forløb, som du er ansvarlig for
- Samarbejde med afdelingens fysioterapeuter og psykologer ift. træning, mestringsforløb/undervisning m.m.
- Evt. varetagelse af beskæftigelsesrettede undervisning
- Samarbejde og kommunikere med sagsbehandlere på det lokale jobcenter
- Producere skriftlige rapporter af høj kvalitet og faglighed til brug i sagsbehandlingen
Om dig Vi søger dig der har:
- Erfaring i etablering af ordinære jobs, lønnede timer, virksomhedspraktik
- Erfaring fra beskæftigelsesområdet og arbejdet med borgere længere fra arbejdsmarkedet
- Naturlig evne til at skabe et virksomhedsnetværk
- Lysten og kompetencerne til at motivere mennesker
- Evt. undervisningserfaring
- Evnen og lysten til at udarbejde skriftlige rapporter af høj kvalitet
- Gode IT-kundskaber
Du skal være villig til at bruge egen bil i jobbet og du skal ved ansættelsen kunne fremvise en ren straffeattest.
Vi tilbyder:
- Udviklingsmuligheder gennem Falck Academy
- Et stort ansvar over egne arbejdsopgaver
- En arbejdsplads med dedikeret og dygtige kollegaer og et stærkt socialt sammenhold
- Fleksible og gode arbejdsvilkår bl.a. med sundhedsordning
- Løn efter kompetencer
Om os
Falck Quick Care er en enhed under Falck Healthcare A/S, der leverer beskæftigelsesrettede ydelser til landets jobcentre og kommuner. Vores indsatser har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for at påbegynde, fastholde eller genplacere borgere på arbejdsmarkedet. Dette opnås gennem et beskæftigelsesrettet interventionsforløb, hvor borgeren er i centrum og indsatsen er individuel og fleksibelt tilrettelagt.
Vi ønsker at være jobcentrenes foretrukne samarbejdspartner inden for beskæftigelsessektoren, og udvikler konstant tværfaglige og evidensbaserede indsatser i samspil med borgere og samarbejdskommuner. Du kan læse mere om virksomheden på https://www.falckhealthcare.dk/beskaeftigelse/
Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 20/12/2024 kl. 23.59.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Lars Kjær Rasmussen
Mobile: +45 29 10 77 83
Email: [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
20/12/2024
Lokation:
Beskæftigelseskonsulenter søges til Falck Quick Cares afdelinger i København, Brøndby og Ballerup
Adresse:
København
Denmark
Følg Falck:
Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.
Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.
Mennesker er kernen i enhver handling
Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.
Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.
Do you want a career with real life impact?
Location:
Quick Care, Hejrevej 34D, 2400 København NV
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: