Get latest jobs before others

2 sygeplejersker med funktion som klinisk sygeplejespecialist søges til Psykiatrisygehuset i Slagelse

Region Sjælland



Vi søger sygeplejersker med funktion som klinisk sygeplejespecialister til vores 2 psykiatriske akutmodtagelser. PAM og PAM-Intensiv er to meget forskellige afsnit, der sammen giver vores patienter en tryg velkomst til psykiatrien. Begge vores afsnit er præget af hjerterum og arrangement fra hele personalegruppen, hvor høj faglighed og humor præger hverdagen. Det er en arbejdsplads hvor to dage ikke er ens.

PAM er et afsnit med skadestuefunktion og 12 sengepladser.

PAM-Intensiv er et intensivt modtagerafsnit med 10 pladser.

Recovery er omdrejningspunktet for vores behandling af den enkelte patient. Vi vægter samarbejde med pårørende, patientforeninger, kommuner, de øvrige psykiatrier, almen praksis og de somatiske hospitaler højt.

Vi har brug for dig, der kan arbejde selvstændigt men samtidig er en teamplayer. Du skal være god til at strukturere din tid, have mod på implementeringsopgaver samt finde arbejdsglæden i at supervisere dine kollegaer.

Vi tilbyder:

  • God introduktion med mentorordning
  • Muligheden for at præge arbejdspladsen og stillingen
  • Høj faglighed og engagerede kollegaer
  • Spændende udviklingsmuligheder
  • Høj grad af faglige udfordringer
  • Systematisk psykofysisk træning og supervision
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En uforudsigelig hverdag
  • En særdeles engageret tværfaglig personalegruppe
  • En mulighed for, at arbejde tværfagligt med en dygtig personalegruppe.

Vi søger en kollega med:

  • Relevant erfaring fra praksis
  • Specialuddannelse i psykiatri eller anden relevant efteruddannelse
  • Engagement og gode samarbejdsevner
  • Lyst og evne til at arbejde med kvalitetsudvikling
  • Gode udviklings- og refleksionskompetencer
  • Motivation til at indgå i samarbejdet om at opbygge en dynamisk arbejdsplads med høj faglig kvalitet, og udvikle tilgangen til den psykiatriske patient via dialog og inddragelse

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sara Toor som er oversygeplejerske i PAM-Intensiv eller Nanna Jensen som er oversygeplejerske i PAM. Stillingerne er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning. Ansøgningsfrist d. 14/12, samtaler afholdes i uge 51.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) samt reference ved alle nyansættelser.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Sara Toor

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
23466561

Navn
Nanna Elvilda Bøtcher Jensen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
24982312

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
038611

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
27. november 2024

ANSØGNINGSFRIST
14. december 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2697730//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.