Uklassificeret reservelæge søges til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge
Region Sjælland
En stilling som uklassificeret reservelæge på Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge er ledig til besættelse pr. 1. december 2024.
Når der 1. december 2024 bliver åbnet for behandling til barn nr. 2 i offentlig regi, forventer vi en stigning i antallet af henviste patienter og en generel øgning i klinikkens aktivitet. Vi har derfor brug for dig.
Vi søger en engageret og kompetent læge til vores fertilitetsklinik, hvor du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med høj faglighed og omsorg for patienterne.
Om Fertilitets klinikken
Fertilitetsklinikken på Sjællands Universitetshospital står for al offentlig fertilitetsbehandling i Region Sjælland og betjener regionens ca. 820.000 borgere. Vi varetager udredning af ufrivillig barnløshed som følge af infertilitet og gentagne graviditetstab, herunder mini-hysteroskopi. Vi tilbyder behandling med insemination og IVF/ICSI, herunder ægdonation og behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster.
Fertilitetsklinikken er normeret til at gennemføre 450 indledende samtaler med nyhenviste patienter/par, 500 inseminationer, 750 aspirationer og 500 frysebehandlinger. Klinikken er beliggende i nye lokaler på matriklen i Køge, mens den øvrige afdeling aktuelt ligger på sygehusmatriklen i Roskilde. I 2027 samles hele afdelingen, når vi flytter ind i Fremtidens Sjællands Universitetshospital i Køge.
Forskning og uddannelse
Fertilitetsklinikken har en betydende forskningsaktivitet og en erfaren projektsygeplejerske ansat til at understøtte afdelingens forskningsprojekter. Vi har som universitetsafdeling et ansvar for at løfte uddannelsen af fremtidens speciallæger og medicinstuderende. Det er vores ambition fortsat at bidrage til ny viden og faglig udvikling indenfor reproduktionsmedicin gennem forskning.
Vi søger en læge som
- har haft introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik
- er interesseret i at lære om fertilitetsbehandling
- arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner
- har lyst til at indgå i tværfaglige teams og bidrager til sammenholdet på afdelingen.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende stilling med mulighed for oplæring i reproduktionsmedicin
- uddannelse og supervision
- en velfungerende klinik med et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab
Reservelægen lægen refererer direkte til den Ledende Overlæge.
Stillingen inkluderer dagarbejde i Fertilitetsklinikken. Vagter på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på sygehusmatriklen i Roskilde er muligt, hvis det ønskes.
Ansøgning
Ønsker du at blive en del af vores team, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger kan fås hos Ledende Overlæge Birgitte Oxlund-Mariegaard, PhD, tlf.nr.42435074 eller på [email protected]
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Der vil afholdes samtaler løbende.
Stillinger på SUH er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Børneattesten indhentes hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Birgitte Sophie Oxlund-Mariegaard
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
QUICKNR.
038610
SPECIALE
Gynækologi og obstetrik
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
27. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
10. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: