Er du vores nye elev på infrastrukturteamet?
Ordbogen A/S
Om jobbet
Kunne du tænke dig at blive elev i en virksomhed med eget datacenter og colocation og samtidig være med til at udvikle infrastrukturen hos Ordbogen A/S? Synes du, at Linux-servere, open source og selvudviklede systemer er vildt spændende? Så har du nu muligheden for at blive elev på Infrastrukturteamet hos Ordbogen A/S.
Infrastrukturteamet er en del af vores IT-afdeling, som består af 40 engagerede mennesker, der arbejder med alt fra udvikling, design og infrastruktur til projektledelse.
Er du allerede inde i Linux, men mangler et sted, hvor du får lov til at bruge og udvikle det? Så er vores elevplads lige netop til dig. Vi sammensætter et ambitiøst oplæringsprogram, hvor du bliver en del af hverdagen, og ansvaret med egne opgaver vokser i takt med dine kompetencer.
Vi forventer, at du har kendskab (privat eller gennem skolen) til følgende områder:
- Linux (og er komfortabel i en terminal)
- Webhosting (Nginx).
Vi arbejder desuden med andre teknologier, hvorfor det er en fordel, hvis du:
- har kendskab til OpenStack, Ansible og Docker
- har en basal forståelse for netværk og firewalls
- er god til at holde overblikket
- har forstand på hardware og forstår, hvordan man sammensætter en server til bestemte formål.
Du vil blive en del af vores Infrastrukturteam, der er involveret i næsten alle projekter i huset! Arbejdet er meget varieret, og få dage er ens. Arbejdsopgaverne strækker sig fra serveropsætning i vores datacenter, drift af produkter, rådgivning af udviklingsteams til udvikling af værktøjer til vores daglige drift.
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV. Det er en kæmpe fordel, hvis du har mulighed for at vise os nogle af de projekter, du allerede har arbejdet med.
Som elev bliver du en del af vores sundhedsordning og inviteret til vores sociale aktiviteter hen over hele året.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: