Get latest jobs before others

Adoptionsrådgiver til Familieafdelingen

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Familieafdelingen

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.02.2025

Ansøgningsfrist
14.12.2024

Opret ansøgning

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i myndighedssagsbehandlingen i adoptionssager i Viborg Kommune, og vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er gode faglige udviklingsmuligheder?

Vi har i Familieafdelingen i Viborg Kommune arbejdet aktivt med adoptionsområdet siden 2020. Vi har valgt at prioritere den faglige udvikling og er meget langt fremme på området, hvilket også afspejler sig i sagsbehandlingen. Vi har fået implementeret den faglige retning på området og har valgt, at det er få børne- og ungerådgivere, der varetager sager om adoption i afdelingen.

Familieafdelingen i Viborg søger en erfaren børne- og ungerådgiver til en funktion som adoptionsrådgiver. Stillingen er placeret i Familieteam øst og er til besættelse senest 1. februar 2025.

Som børne- og ungerådgiver hos os bliver du en del af Familieafdelingen, der er delt op i 5 teams – Fronten, Familieteam Nord, Øst, Vest, samt Familieteam Handicap. I funktionen som adoptionsrådgiver arbejder man målrettet med adoptionssager. Det er dog vigtigt at understrege, at man bliver ansat i Familieafdelingen, og at vi er en samlet afdeling, der understøtter hinanden på tværs. Du bliver således en del af et stort fællesskab, samtidig med at du sidder med et meget specialiseret område.

Om stillingen
I funktionen som adoptionsrådgiver vil du få 2 kollegaer, der også varetager sagsbehandlingen i sager om adoption, og derudover vil du samarbejde tæt med de rådgivere, der varetager sagsbehandlingen på gravide og spædbørnsområdet.

At være børne- og ungerådgiver i sager om adoption betyder, at du blandt andet har ansvar for at skrive indstillinger til børne- og ungeudvalget i sager, hvor vi vurderer, at der kan være tale om bortadoption. Bortadoption er en lang proces, og der er mange vigtige sagsbehandlingsskridt, der skal overvejes og gennemføres, inden der kan være tale om en adoption. Du vil få ansvaret for at udføre disse sagsbehandlingsskridt, og det kræver stor systematik i sagsbehandlingen. Du vil også få en vigtig rolle i at være synlig og yde sparring om evt. adoptionssager til kollegaer i afdelingen.

Du vil komme til at have et tæt samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere, herunder familieplejekonsulenter, sundhedspleje og familiebehandlere på spædbørnsområdet, men også med andre relevante aktører som VISO.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt, og hvor der er en høj faglighed. Du vil få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling, og du vil sammen med dine nærmeste kollegaer deltage i en adoptions-erfagruppe med andre kommuner.

Som ansat hos os kan du forvente:

  • Mentorordning og intro-program for nyansatte
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdstid og hjemmearbejde efter aftale
  • Fokus på faglig udvikling og retning
  • Supervision på sagsniveau
  • Faglig stolthed
  • Vi anvender DUBU som fagsystem og arbejder ud fra ICS-metoden
  • Understøttelse fra socialfaglige konsulenter og teamledere
  • Godt humør og masser af kage! Vi lægger stor vægt på den sociale trivsel i afdelingen.

Om dig
Du er uddannet socialrådgiver og har erfaring med at være myndighedsrådgiver. Det er en forudsætning, at du ikke er ny i rollen som børne- og ungerådgiver, fordi adoption er det mest indgribende, vi som forvaltning kan medvirke til.

Du er meget systematisk, er god til lovgivningen og er god til at skrive oplæg til børne- og ungeudvalget. Du er god til at tale med mennesker i krise og skal kunne stå i modvind, da der ofte er er tale om sagsbehandling i sager uden samtykke. Du er god til at tale med børn og/eller tilvejebringe et spædbarns perspektiv. Du er god til at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere, herunder biologisk familie, plejefamilier, hospital, politi, advokater og psykologer. Du skal være nysgerrig i din tilgang til borgerne og kunne tænke langsigtet. Du skal insistere på kontakten til familierne og være nysgerrig på at arbejde på et område, hvor vi ikke har alle svarerne endnu.

Vi forventer, at du er en dygtig formidler skriftligt såvel som mundtligt, og at du går til sagsbehandlingen med ydmyghed og høj etik.

Desuden forventer vi, at du

  • kan arbejde fleksibelt
  • aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og dit positive sind
  • er modig, ordentlig og dygtig
  • har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation
  • vægter inddragelse af borgerens perspektiv

Om os
Vi er cirka 70 glade, superdygtige og engagerede ansatte i Familieafdelingen, der har fokus på en god stemning i dagligdagen. Vi har det godt med hinanden og værner om det gode kollegaskab. Vi er fagligt ambitiøse, men vi er også rigtig gode til at støtte hinanden.

Vores fokus er rettet mod at skabe balance mellem den stabile lovmedholdelige drift OG udvikling af driften. Vi vægter samtidig at være en fagligt velfungerende afdeling med plads til mangfoldighed.

Fælles for hele afdelingen er, at vi sætter fokus på styrket inddragelse af børnenes perspektiv i sagerne, samt at vi insisterer på et tæt samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere, herunder Familiecenter Viborg, samt Døgn og Aflastning, Sundhedsplejen, PPL, skoler og dagtilbud.

Der praktiseres værdibaseret ledelse i hele Viborg Kommune, hvilket giver mulighed for råderum indenfor de gældende rammer. Disse fremgår blandt andet af vores kompetenceplan.

Rent fysisk har vi til huse på Viborg Rådhus, der med sin indretning i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere. Det tværfaglige samarbejde er en naturlig del af hverdagen i Familieafdelingen.

Ansættelse
Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse senest den 1. februar 2025.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 18. december 2024.

Løn efter overenskomst og lokalaftale mellem DS og Viborg Kommune.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden ansættelsesstart.

Vil du med på holdet?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om stillingerne:
Teamleder i Familieteam Øst, Sarah Rold på telefon 20 72 01 26.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Kontakt
Teamleder Sarah Rold
Tlf.nr. 20 72 01 26

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Viborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2697938//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.