ESG-analytiker til Merchant Bank i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Brænder du for at arbejde med bæredygtighed? Og kan du formidle kompleks faglig viden på en letforståelig måde? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en ESG-analytiker til en nyoprettet stilling i afdelingen Merchant Bank, der er en del af Sydbanks centrale erhvervsområde. I jobbet som ESG-analytiker skal du understøtte vores viden om, hvordan ESG påvirker bankens erhvervskunder – nu og i fremtiden. Derudover vil du få en stor rolle i at styrke vores ESG-dialog med bankens erhvervskunder. Om jobbet
Dine hovedopgaver som ESG-analytiker bliver at:
- holde dig opdateret og videreformidle ny viden om ESG
- udarbejde ESG-analyser af specifikke brancher
- være sparringspartner for bankens erhvervsafdelinger
- deltage i kundemøder og holde eksterne indlæg om ESG
- bidrage til at udarbejde relevant kunde- og undervisningsmateriale
- deltage i undervisning af bankens erhvervsrådgivere
- indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i banken – især i område Erhverv.
Om dig
Det er et stort plus, hvis du tidligere har arbejdet med ESG. Samtidig er det vigtigt, at du er god til at analysere og videreformidle kompleks faglig viden. Du har stor forretningsforståelse og interesserer dig for dansk erhvervsliv. Vi lægger vægt på, at du:
- har en relevant videregående uddannelse (fx cand.merc., cand.merc.jur, cand.oecon. eller HD)
- har kendskab til ESG – enten teoretisk eller praktisk – og gerne med et par års erfaring
- er god til at udtrykke dig både skriftligt og mundtligt
- har stor personlig gennemslagskraft er relationsskabende og forstår at samarbejde
- kan koble vores erhvervskunders arbejde med ESG til forretningsmuligheder for banken.
Om os
Merchant Bank er en specialistfunktion, som organisatorisk er placeret i Sydbanks centrale Erhvervsområde, hvor vi spiller en vigtig rolle i at styrke og fastholde Sydbanks position som Danmarks Erhvervsbank. Vi understøtter bankens erhvervsområder med analyser og faglig sparring. Desuden udarbejder vi analyser i komplekse sager, der anvendes i bankens beslutningsprocesser fx i Kreditafdelingen og Direktionen.
Du kommer til at indgå i et team af otte meget kompetente kolleger i Merchant Bank. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb. Vi er gode til at samarbejde og dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank.
Praktisk information
Vil du vide mere om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, så kontakt afdelingsdirektør Mette Nielsen på tlf. 26 18 96 80 eller [email protected]. Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest den 31. december. Vi afholder samtaler løbende i takt med, at ansøgningerne modtages. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
31-12-2024
Reference:
2024-3303
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: