Get latest jobs before others

Projektleder

MINDWEISS A/S



Ansøgningsfrist: 31-12-2024
På vegne af vores kunde, Norconsult A/S, søger vi en erfaren og kompetent projektleder indenfor miljøområdet, der ønsker at spille en central rolle i opbygningen af Norconsults nye afdeling for Miljø & Geoteknik i Jylland. Med en stærk baggrund inden for miljøteknisk rådgivning får du en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i en virksomhed i vækst.

Som projektleder vil du spille en central rolle i afdelingens vækst. Du vil få ansvaret for mellemstore og store projekter, hvor du skal sikre kvalitet og overholdelse af budgetter.

Dine konkrete arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

    • Udarbejdelse af historiske redegørelser og oplæg til myndigheder
    • Planlægning og udførelse af miljøundersøgelser
    • Risikovurderinger og rapportering, herunder brug af JAGG-beregninger
    • Overholdelse af gældende miljølovgivning
    • Udarbejdelse af ansøgningsmateriale (§8 og §19) samt tilbud og budgetter
    • Løbende kundedialog og fakturering
    • Tilsynsopgaver og mulighed for byggepladsbesøg ved større projekter
    • Udvidelse af afdelingen via nyansættelser i samarbejde med afdelingslederen

Arbejdet vil i starten omfatte noget tilsyn på byggepladser, feltarbejde m.v., men strategien er at dette via nyansættelser skal overgå til yngre ingeniører eller teknikere.

Som en del af opstarten vil du arbejde tæt sammen med afdelingens leder, Anne-Mette Holm, som vil fungere som din sparringspartner. Din primære base vil være kontoret i Aarhus, men feltarbejdet udføres på byggepladser i hele Jylland og Fyn. Besøg på Norconsults øvrige kontorer i Jylland må påregnes.

Erfaren og alsidig ingeniør med fokus på miljø

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør inden for miljø og har over 10 års erfaring fra branchen, hvor du har opnået omfattende erfaring med rådgivning. Du har desuden beskæftiget dig med bygningskortlægning samt udarbejdelse og præsentation af prisoverslag for de tjenester og opgaver, der er forbundet med kortlægningen af en bygning. Derudover er det et krav, at du har kendskab til miljølovgivning og/eller de geotekniske forordninger. Vi ser gerne, at du i løbet af din karriere har beskæftiget dig med mange forskellige sager og i højere grad ser dig selv som generalist frem for specialist. Endelig behersker du dansk flydende i skrift og tale og besidder generelt flair for IT.

Udadvendt, serviceminded og entreprenant kandidat med ambitioner

Som person er du udadvendt, imødekommende og serviceminded, og du besidder stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, og er i stand til at tale med alle. For at få succes i stillingen skal du være entreprenant anlagt, energisk og have passionen for at være med til at opbygge en afdeling inden for dit faglige område. Vi forestiller os desuden, at du har en løsningsorienteret og kommerciel tilgang til arbejdet og er vant til at forhandle. Desuden er det essentielt, at du er i stand til at arbejde struktureret og bevare overblikket, ligesom du overholder deadlines og udviser en vis fleksibilitet.

Om Norconsult

Hos Norconsult udvikler de samfundet ved at kombinere teknik, arkitektur og digital ekspertise. Deres 6.300 medarbejdere, fordelt på omkring 140 kontorer hovedsageligt i Norden, løser hvert år tusindvis af små og store opgaver for private og offentlige kunder. Norconsult tilbyder ydelser og specialekspertise inden for områder som byggeri og ejendom, transport, arkitektur, vedvarende energi, vand og spildevand, Life Science, sikkerhed, miljø og IT. De har en helhedsorienteret tilgang baseret på lokal tilstedeværelse og tværfaglig ekspertise og samarbejde. Gennem nyskabelse og innovation, og med målsætningen “Hver dag forbedrer vi hverdagen”, leder de konstant efter mere bæredygtige, effektive og samfundsgavnlige løsninger. Deres ambition er at sikre en fælles forståelse af mål, udfordringer, fremskridt og leverancer i alle deres projekter.

For mere information se desuden: https://norconsult.dk

Søg stillingen

Kan du se dig selv i ovenstående? Så hører vi meget gerne fra dig! Du søger stillingen ved at følge linket ”Søg stillingen” og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi dig til at undlade årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.

Søg stilling

jobid: 143976

Ansøgningsfrist
31-12-2024

Firma
Norconsult

Århus 8000

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at MINDWEISS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


MINDWEISS A/S

Gersonsvej 33, 2900 Hellerup

Vi finder og rekrutterer de bedste kandidater på baggrund af et bredt netværk af fagspecialister og med udgangspunkt i omfattende personanalyser, der afdækker kandidaternes fagfaglige, faglige og sociale kompetencer.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 3 candidates and 2 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2698570//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.