Get latest jobs before others

Engageret lærer med erfaring i ASF og komorbiditet til A-klasserne på Arenaskolen

Greve Kommune



Engageret lærer med erfaring i ASF og komorbiditet til A-klasserne på Arenaskolen

Vores specialklasserække for børn med ASF og komorbiditet udvider. Derfor søger vi en lærer, som gennem fokus på det faglige kan opbygge en relation til elever på 4. - 5. årgang, hvor de kan se mening og finde tryghed i at komme i skole.

Vores specialklasserække er et undervisningstilbud til børn, som profiterer af at blive undervist i et mindre miljø med struktur og forudsigelighed. Vi har vores egen afdeling i den ene ende af Arenaskolen, som ligger lige ved Hundige Station og bare ti minutters gang fra stranden.

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

På 4. -5. årgang er vi i gang med at etablere en klasse der skal samarbejde med vores to eksisterende klasser på samme trin. Her vil der være særligt fokus på ro, struktur og fagligt fællesskab for en gruppe børn, vi vurderer, vil trives i et sådant undervisningsmiljø. Dine timer vil primært ligge i denne klasse og ellers på trinnet, hvor du vil få et tæt samarbejde med tre andre lærere og tre pædagoger.

Du vil få stor medindflydelse på udviklingen af den nye klasse, og du skal kunne tiltræde d. 1. februar 2025.

Du er god til at møde børnene med ro og kan skabe relationer gennem dine fag. Du er velorganiseret, så børnene oplever, at de kan regne med aftaler, de har med dig. Du har undervist indenfor det specialiserede område eller har anden erfaring med en ASF-venlig undervisning. Skolehjemsamarbejdet har dit skarpe fokus, og du møder både børnene og forældrene med åbenhed, respekt og omsorg.

Ansøgningsfristen er søndag d. 15. december, og samtaler afholdes i uge 51.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Gertrud Petersson på 20 46 60 47, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen eller besøge os.

Vi indhenter børneattest og reference på den kandidat, vi ønsker at tilbyde stillingen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Arenaskolen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Greve Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2698864//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.