Teamorienteret naturfaglig lærer til Korup Skoles Ungemiljø
Odense Kommune
Vi søger en naturfaglig stærk og teamorienteret lærer til Korup Skoles Ungemiljø.
Den faglige side af dig: Er du faglig kompetent til at undervise i fagene fysik/kemi og matematik? Har du erfaring med og/eller mod på også at undervise i biologi og geografi?
Den kollegiale side af dig: Vil du det tætte samarbejde med dine kollegaer om elevtrivsel, forældrekontakt og den enkelte undervisningslektion? Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi vægter dialog og sammenhold?
Genkender du dig selv i ovennævnte, så er du givetvis vores nye holdmedlem. Vi glæder os til at høre fra netop dig!
Om os
På Korup Skole tror vi på, at alle elever deltager så godt, de kan. Nogle skal støttes mere end andre. At skabe et mangfoldigt læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle er en forudsætning for at skolen lykkes. Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de trives både personligt, socialt og fagligt.
På Korup Skole løfter vi trivsel og læring som en fælles opgave. Vores fælles mål er at vi hjælper hinanden, vidensdeler og bruger hinandens fagligheder og har stor fokus på refleksion over egen praksis. Vi lader os inspirere af tanker bag aktionslæring og low arousal tilgangen.
Når vi planlægger skoleåret, sikrer vi os, at der er tid til teammøder og møder mellem team og vejledere til udviklingen af det professionelle læringsfællesskab. Vi bruger bl.a. mikrohandlinger som redskab til at skabe udvikling på en overskuelig måde.
På Korup Skole er vi fælles om at udvikle didaktik og pædagogik i team, PLF, afdelinger og samlet som skole og med de øvrige folkeskoler i Odense Kommune. Vi bruger kommunale og internationale projekter til at fremme udvikling, der hvor vi er.
Forældrene til vores elever har stor betydning for vores muligheder for at lykkes med vores opgaveløsning. Vi er hele tiden nysgerrige over, hvordan vi kan fremme samarbejdet og balancere familieperspektivet med samfundsperspektivet.
Om Korup Skoles Ungemiljø
I ungemiljøet arbejder vi på alle årgange med 2-lærer-princippet, og derfor har vi parallellagt undervisning på årgangene. Vi arbejder progressivt med holdundervisning på årgangene 7.-9. klasse. Vi arbejder på alle årgangene 6.-9. klasse med begrebet kontaktelever. Alle lærere ansat i vores afdeling er kontaktlærere.
Som noget nyt i år, vil du blandt andet skulle tage del i vores Ny Ungedidaktik. Vi har en ugentlig skærmfri dag, både elever og lærere, samt en månedlig trivselsdag på hver årgang.
Du vil blive mødt af kollegaer som kan og vil hjælpe dig i den daglige undervisning. Vi er teamorganiserede og hjælper hinanden. Her kan du læse mere om Ungemiljøet.
Vi arbejder dagligt med et fokus på elevernes trivsel. Vi er en MOT-skole. Gennem sproget og metoderne fra MOT, søger vi at alle eleverne opnår mod til at leve, vise omsorg og sige nej.
Om stillingen
Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles Ungemiljø. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. februar 2025.
Skemaet i dette skoleår indbefatter følgende fag:
- Matematik 8. årgang
- Fysik/Kemi 8. & 7. årgang
- Biologi 8. & 7. årgang
- Geografi 8. & 7 årgang
- Trivsel 8. årgang
Stillingen indebærer også at du bliver en del af Team 8. 8. årgang skal på lejrskole i foråret 2025, og det forventes at du er deltagende i denne sammen med dit team. Du vil blive kontaktlærer på 8. årgang.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Tobias Krogh Hedemann på 30 52 41 17, eller skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på 40 36 85 53. Vi ser meget gerne at du besøger os på skolen til en snak og rundvisning.
Du kan læse mere om os og Korup Skole på skolens hjemmeside. Vi ser frem til at hilse på dig.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 16. december 2024. Samtaler afholdes på Korup Skole torsdag den 19. december 2024 over middag.
SØG STILLING
Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
16. december 2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. februar 2025 eller efter aftale
Kontaktperson:
Simon Hempel-Jørgensen
Tlf. nr. / e-mail:
40 36 85 53
Kontaktperson:
Tobias Krogh Hedemann
Tlf. nr. / e-mail:
29 21 18 88
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: