Get latest jobs before others

Vi søger en initiativrig kollega til Job- og Uddannelsesklubberne – er det dig?

Sønderborg Kommune



Vi søger en engageret og initiativrig underviser til vores Job- og Uddannelsesklubber. Her bliver du en del af et selvstyrende team, der udvikler, faciliterer og underviser ledige med målet om at styrke deres jobsøgning og skabe vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Om jobbet
Du vil få en central rolle i at:

  • Planlægge og afholde undervisningsforløb inden for jobsøgning, samtaletræning og netværksskabelse.
  • Introducere kandidater til uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder samt job- og praktikforberedende forløb.
  • Facilitere workshops og forløb, der motiverer og inspirerer ledige til aktiv jobsøgning.
  • Udvikle og styrke samarbejdet med virksomheder for at skabe relevante job- og praktikmuligheder.
  • Deltage i jobfestivaler, virksomhedsbesøg, rekrutteringsforløb og lignende aktiviteter.

Vi søger dig, som:

  • Har lyst til og gerne erfaring med at undervise og facilitere processer.
  • Har kendskab til beskæftigelsesområdet og arbejdsmarkedets behov.
  • Er dygtig til at motivere og inspirere forskellige målgrupper.
  • Har et netværk i lokalområdet og kan skabe gode relationer til virksomheder.
  • Har erfaring med at matche ledige med virksomheder og understøtte deres overgang til job.
  • Er administrativt stærk og fortrolig med IT-værktøjer.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et lille, engageret og selvstyrende team på 5, hvor vi samarbejder tæt og hjælper hinanden med at lykkes. Vi lægger vægt på høj faglighed, humor og fællesskab, og vi arbejder målrettet for at give ledige de bedste forudsætninger for at komme i job eller uddannelse.

Din primære arbejdsplads bliver på Reimers Skolen i Sønderborg, men du vil også have opgaver på jobcentret.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor du gør en forskel for mennesker ved at facilitere forløb som gør vejen til arbejdsmarkedet lettere og sjovere.
  • Mulighed for at arbejde med udvikling og gennemførelse af beskæftigelsesrettede indsatser.
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling.
  • En arbejdsplads med plads til humor, fleksibilitet og gode kolleger.

I den samlede Arbejdsmarkedsafdeling varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater. Det team du bliver en del af, arbejder selvstyrende med Jobklubindsatsen, og udgør en del af den samlede dagpengeindsats i Sønderborg Jobcenter.

Vi er klar over at der er kort ansøgningsfrist, men da vi kan lide at tingene går hurtigt, så tror vi også på, at der nok skal komme nogle rigtig gode bud, på den vakante stilling, som lige nu kan blive din!

Lyder det spændende? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kommende kollega Julie Thomsen på telefon 23 81 69 08, eller teamleder Mia Jauernik på telefon 91166014.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er onsdag den 11. december kl. 14:00. Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 17. december.

Tiltrædelse hurtigst muligt, eller senest 1. februar 2025.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Lokation: Region Syddanmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sønderborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2699015//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.