Get latest jobs before others

Pilegårdsskolen søger en pædagog, gerne med sundhedsfaglig baggrund, til 9-årig dreng med svært handicap

Tårnby Kommune



Kort beskrivelse

  • Pædagog med træning-, undervisnings- og plejeopgaver

En 9-årig sød og kærlig dreng skal have sit undervisningstilbud i hjemmet. Han har støttebehov og derfor søger vi en pædagog.
Arbejdstiden er fuld tid og forventes at ligge i tidsrummet kl. 8.45-16.00. Der er tale om fastansættelse. Der er perioder, hvor barnet ikke kan undervises og her vil arbejdsstedet være Pilegårdsskolen, hvor der i almenundervisningen støttes elever med særlige behov.

Vi har allerede ansat en pædagog, som vil være din nærmeste samarbejdspartner.

Vi forventer, at du er stabil og empatisk og har gode relationelle kompetencer. Du skal endvidere have engagement, samarbejdsevne, være ansvarsbevidst med et positivt livssyn, være struktureret og tålmodig.

Vi søger en pædagog, der kan varetage følgende opgaver
Der er støtte/plejeopgaver hele dagen, idet elevens funktionsniveau er lavt. Det kan fx være hjælp til at komme op ad sengen, bleskift, hjælp i forbindelse med spisning, guidning til synshjælpemidler, træning af motorik.

Det overordnede mål er at følge og stimulere hans sansemotoriske udvikling i tæt samarbejde med forældrene med henblik på, at han deltager aktivt. Der skal laves en undervisningsplan, der sigter mod at udvikle hans orientering i omverden, sproglige kompetencer og sociale færdigheder. Hvis du har erfaring med TOBII-kommunikationshjælpemidler vil det være en fordel, men ellers vil du blive oplært i det.
Han har en meget forsinket motorisk og sproglig udvikling, spisevanskeligheder og svært nedsat syn. Han kan næsten selv komme fra rygliggende til siddende, men har gode kravlefunktioner og kommer fint rundt i rummet på egen hånd.
Der skal trænes i at lære at gå - han går ved hjælp og hjælpemidler. Der vil være tæt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, synskonsulent, logopæd og IKT-specialist.

Faglige og menneskelige kvalifikationer
Relevant pædagogisk uddannelse, gerne med sundhedsfaglig baggrund og erfaring fra lignende job.

  • At du er god til at samarbejde tværfagligt
  • At du kan samarbejde med en god og omsorgsfuld familie i eget hjem
  • At du ikke har allergier for hund

Vi kan tilbyde dig

  • Du får mulighed for at skabe tryghed og hyggelige dage med faglighed i forreste række for et barn der gerne vil udvikles
  • Et spændende job inden for specialområdet
  • Et job, hvor du altid skal samarbejde og ikke er alene

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUBL - S/L efter forhandling - overenskomst 69.21.
Der vil være et tillæg for undervisningsdelen som skolepædagog og tillæg for støttefunktion i hjemmet.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til skoleleder Kaj Klint Pedersen på telefon 3250 7525 eller 2384 7872.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.

Ansøgningsfrist:
12. december 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2699045//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.