Fysioterapeut på deltid til Sundhedsordningen i Assens Kommune
Assens Kommune
Fysioterapeut på deltid til Sundhedsordningen i Assens Kommune
Hos Sundhedsordningen i Assens Kommune søger vi en fysioterapeut, der kan varetage alle dele af individuelle konsultationer for vores ansatte.
Der er tale om en fast stilling på 7½ timer om ugen med tiltrædelse snarest eller senest 1. februar 2025.
Hvem er vi
Sundhedsordningen i Assens Kommune er rammen om tilbud til vores ansatte, og indeholder sundhedsfremmende og forebyggende tilbud af forskellig karakter, der skal medvirke til at styrke den fysiske og psykiske sundhed i kommunen.
Et af tilbuddene er konsultation hos en fysioterapeut, hvor de ansatte kan få vurderet deres problematik og få hjælp til at få lavet en øvelses- og træningsplan, som kan afhjælpe deres fysiske udfordringer. Fokus er på at hjælpe og forebygge skavanker, samt undgå nedslidning i arbejde.
Sundhedsordningen er en del af Organisation & Strategi, der tæller ca. 15 kollegaer og er en stabsfunktion i Assens Kommune.
Om jobbet
Dine opgaver vil være at:
- Varetage individuelle konsultationer selvstændigt – indkalde, afholde, registrere og modtage betaling – ift. alle aspekter af en fysioterapi konsultation
- Varetage individuelle fysioterapi konsultationer med fokus på klientens egen indsats – målrettet mod øvelses- og træningsterapi
- Registrere i sygeforsikring Danmark
- Stå for egen kalenderføring og registrering af aktiviteten
- Vurdere behov for – og stå for henvisning af – behandlinger hos kiropraktor, herunder også mulighed for faglig sparring med kiropraktorer ift. behandlinger af klienter
- Indgå i det løbende samarbejde med kollega i Sundhedsordningen samt andre relevante parter.
- Bidrage til at teste og drifte GLAD-hold sammen med kollega
Du vil blive ansat med reference til chef for Organisation og Strategi, mens det løbende samarbejde vil være med fysioterapeuten i Sundhedsordningen.
Timerne kan placeres på én eller to dage i ugen efter aftale, og konsultationerne finder sted i fuldt udstyret lokale i Arena Assens.
Du får et job med høj grad af selvstændighed, da kollegaerne ikke er på samme lokation.
Hvem er du
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet fysioterapeut, gerne med nogen års erfaring og har fokus på klientens egen indsats dvs. med øvelser og træningsterapi
- Har en høj faglig standard
- Kan arbejde selvstændigt, og trives med at være selv på job
- Mestrer ligeværdig dialog med ledere og medarbejdere
- Har en mestringsorienteret tilgang til arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og kan lide at arbejde med mennesker
- Har erfaring med at motivere til vane- og handlingsændringer
- Har lyst til og flair for de administrative opgaver.
- Det er et plus hvis du har erfaring med GLAD træning
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere
Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet og har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte fysioterapeut Line Beck Østergaard på 64 74 79 67/ 24 75 20 86 eller organisations- og strategichef Anne Grønnegård på tlf. 64 74 74 26 / 29 11 94 92.
Der er ansøgningsfrist mandag den 9. december 2024, og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 12. december 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens
Rådhus Allé 5, Assens
Rådhus Allé 5, Assens
Lokation: Assens Kommune
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: