Specialiseret palliativ sygeplejerske
Region Sjælland
Sjældent udbudt sygeplejerskestilling i Palliativ Enhed, Roskilde og Køge.
Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med livstruende sygdomme og høj symptombyrde.
I vores team vil du komme til at arbejde tværfagligt med at optimere livskvaliteten for vores patienter gennem ambulante besøg, hjemmebesøg og telefonisk opfølgning.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- At yde specialiseret palliativ pleje og behandling
- At skabe en tæt relation og støtte til patienter og pårørende
- Et tæt samarbejde med hjemmesygeplejen, herunder rådgivende funktion
- At deltage i tværfaglige møder, projekter og undervisning
- At være med til at udvikle det palliative fagområde
Vi forventer, at du:
- Har flere års klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne palliativ erfaring
- Er du værdsætter en tværfaglig tilgang og er god til at arbejde relationelt
Vi tilbyder:
- Et spændende og varierende job i et engageret tværfagligt team
- Mulighed for faglig udvikling, sparring og supervision
- Et struktureret oplæringsprogram med mentor
- Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
Om os
Palliativ Team i Roskilde og Køge er en del af Onkologisk afdeling og Palliative Enheder i Region Sjælland. Palliativ Enhed er fordelt på 6 ambulante teams i regionen og et sengeafsnit i Næstved. Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø og et godt sammenhold på tværs.
Praktisk information
Stillingen er på fuld tid. Der vil være weekendvagt i det specialiserede palliative sengeafsnit i Næstved hver 4. weekend. Der vil lejlighedsvist være fremmøde på andre matrikler.
Kørekort er nødvendigt.
vi afholder løbende ansættelsessamtaler
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
QUICKNR.
038632
OPSLÅET
28. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
13. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: