Get latest jobs before others

Vi søger en sygeplejerske til vores specialiserede sengeafsnit

Region Hovedstaden



Afdeling for Nyresygdomme og Lindrende behandling søger en ny kollega til sygeplejegruppen i vores sengeafsnit for nyresygdomme. Afsnittet er kendetegnet ved et arbejdsmiljø med høj trivsel og tryghed for alle, og vi har plads til dig, uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske. Vi lægger vægt på grundig introduktion til specialet med prioriteret tid til supervision, og en leder der løbende følger op på din trivsel og udvikling. Vi introducerer dig også til afdelingens andre afsnit, så du får indsigt i patientens forløb hele vejen rundt og samtidigt møder dine kollegaer på tværs af områder.

Finder du mening i at opbygge relationer med dine patienter og planlægge sygeplejen ud fra deres behov, er det måske dig, vi mangler. Nefrologi er et spændende speciale, hvor du lærer rigtig meget om den medicinske patient. Vi arbejder med relationel og situationsbestemt sygepleje, som du bliver undervist i af vores kliniske vejledere.

I vores afdeling har vi alt fra den helt nyuddannede sygeplejerske, som ofte har været hos os som studerende, samt erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med mange år i specialet. Det er en stor fordel i vores arbejds- og læringsmiljø. Vi er også stolte af at være et rigtig godt prægraduat uddannelsessted, som får gode evalueringer år efter år.

Vi vægter at dit arbejdsliv og dit privatliv kan balancere, så du trives. Vi har flere kollegaer med små børn, og vores erfaring er, at det er muligt at kombinere familielivet med en spændende sygeplejerskekarriere i et sengeafsnit.

Vi har plads til 18 patienter, som både kan være akut og kronisk nyresyge patienter, der indlægges til udredning, akut behandling af fx infektioner, komplikationer til dialyse eller til mindre elektive behandlinger og indgreb. Vores samarbejde med lægerne er tæt, og vores læger er tilknyttet sengeafsnittet hele døgnet.

Vi er 19 sygeplejersker, 3 assistenter, en sekretær, en koordinerende sygeplejerske og en hospitalsmedhjælper, som sammen med vores udviklingssygeplejerske og oversygeplejerske udgør det faste team i afdelingen. Vi er et godt hold, som desuden har en tværsektoriel koordinator, som arbejder tæt sammen med kommunerne om at forebygge genindlæggelser og hjælper os med komplicerede udskrivelsesforløb.

Hvorfor vælge os:

  • Vi tilbyder 8 ugers introduktionsprogram tilpasset dig og dit kompetenceniveau, hvor du ikke indgår i normeret fremmøde. Det er en tryg start, hvor du følges med en sygeplejerske, der har erfaring med at udvikle og understøtte nye kollegaer.
  • Efter oplæring går du selvstændigt stuegang, skriver PFP’er og administrerer iv-medicin. Vi justerer, i samarbejde med dig, antallet af patienter du har ansvaret for.
  • Du vil komme på et 2-dages kursus hos vores hjemmedialysesygeplejersker, hvor du vil blive oplært i håndtering af peritonealdialyse.
  • Du vil efter 1-1½ år komme på vores nefrologiske grundkursus.
  • Du vil aldrig føle, at du står alene med ansvaret, og der vil altid være en erfaren kollega at sparre med.
  • Du vil komme til at arbejde med stor selvstændighed i opgaveløsningen, fordi du har eller får kompetencerne.
  • At være kronisk nyresyg er en alvorlig tilstand, og mange af vores patienter har et palliationsbehov. I afdelingen findes også Afsnit for højt specialiseret palliation, og du kommer derfor på studiebesøg, som en del af det første års introduktion til vores speciale. Det aftales individuelt, hvornår det passer i dit forløb.
  • Vi vægter tværfagligt samarbejde højt.

Lidt om dig:

  • Du ønsker at have et godt samarbejde med dine kollegaer om arbejdsopgaverne og er interesseret i, at vi i fællesskab bidrager til et miljø, hvor den faglige læring og udvikling er en fælles opgave.
  • Du har lyst til at yde sygepleje ud fra patientens behov med en anerkendende og motiverende tilgang.
  • Du er interesseret i at arbejde ud fra begrebsrammen “Fundamentals of Care”.
  • Du er motiveret og interesseret i at fordybe dig i det nefrologiske speciale.
  • Du værdsætter og bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.
  • Du har modet til at møde mennesket bag diagnosen, i det der er svært.

Og alt det andet:
Vi arbejder 8-timers vagter med vagt hver 3. weekend. Der er mulighed for stor indflydelse på egen vagtplan, og alle medarbejdere har mulighed for at ønske deres vagtplan i systemet “Optima”.

Stillingen er på 32-37 timer, med 6-8 aften-/nattevagter på 4 uger.

Dagvagt fra kl. 07.30-15.30, aftenvagt fra kl.15.30-23.30 og nattevagt fra kl. 23.30-07.30.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til Oversygeplejerske Mette Uysal på tlf. 21 26 62 53. Eller ring til afdelingen og få en snak med den ansvarshavende sygeplejerske om hvordan det er at arbejde hos os.

Hvis vi har fanget din interesse, tager vi gerne en uformel snak med dig, samt en rundvisning i afdelingen. Derudover er du også meget velkommen til at følge os på instagram @afdelingfornyresygdomme.

Vores ansættelsesudvalg har skiftende vagter, så vi afholder samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse d. 1. februar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi tilbyder ikke evalueringsansættelser aktuelt og henviser interesserede sygeplejersker til at søge Herlev Hospitals afdeling for Karriere, vikarer og kompetenceudvikling, eller tilmelde dig jobbanken i Region Hovedstaden for sygeplejersker der søger evalueringsansættelse.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2699663//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.