Nu har du mulighed for at være med til at forme vores moderne og udviklingsfokuserede dagtilbud! Vi søger pædagoger
Esbjerg Kommune
Pædagog til Børnehuset Bøndergårdsvej
Nu har du mulighed for at være med til at forme vores moderne og udviklingsfokuserede dagtilbud! Vi søger pædagoger
Du kan være med til at skabe en hverdag for børn, hvor tryghed og omsorg går hånd i hånd med leg, læring og udvikling?
Har du et ressource orienteret børnesyn?
Så er det helt sikkert dig, vi leder efter.
Vi er en integreret daginstitution i forsat udvikling og derfor søger vi lige nu kvalificerede pædagoger, som har lyst til at være en del af vores team med høj pædagogisk faglighed.
Vi søger 2 pædagoger til faste stillinger og 1 pædagog til barselsvikariat med udgangspunkt i 37 timer ugentlig, med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Der er pt. ledige stillinger i både vuggestue og børnehave, tilkendegiv gerne hvor din interesse er.
Hvem er vi:
Børnehuset Bøndergårdsvej er en ny og moderne daginstitution i hjertet af Østerbyen, som pt. har 5 vuggestue grupper og 5 børnehavegrupper fordelt på 118 børn.
Vi arbejder med Vi Lærer Sammen (VLS), som er en evidensbaseret pædagogisk indsats med fokus på blandt andet at udvikle sprogkompetencer blandt børnene. Vi har stor succes med dette arbejde, hvor vi oplever en udvikling i både trivsel og sprog.
Vi arbejder systematisk med fagfagligheden, hvor vi sammen udvikler os i en fælles retning. Vi lægger vægt på at du motiveres af fælles faglig refleksion og optimering af pædagogiske metoder.
Du kan se mere om, hvordan vi arbejder med VLS i videoen her.
Vi vægter samarbejde med lokalområdet højt.
Vores institution befinder sig i et geografisk område i stor udvikling og med indsatser på tværs af fagområder. Vi samarbejder bl.a. tæt med den lokale folkeskole, Præstegårdsskolen, med helhedsplanen, Esbjerg Kunstmuseum, foreningslivet m.fl.
Derudover er vi en del af MedVind i Østerbyen; en tværsektoriel alliance, der arbejder for at skabe gode børne- og ungeliv i Østerbyen. Med respekt for hinandens kompetencer samarbejder vi med afsæt i Børnehusets Bøndergårdsvej kerneopgave.
Vi er et hus med højt til loftet, der sætter en stor ære i at have god energi og masser af udviklingsmuligheder. Vi har fagligt dygtige og udviklingsorienterede kollegaer, der er nærværende og engagerede.
Vi har derudover stor fokus på at sikre en god introduktion til arbejdet.
Vi søger pædagoger, der:
- Har erfaring fra 0-5 års-området, og som har indsigt i arbejdet med flerkulturelle børn og familier
- Kan arbejde målrettet i forhold til handleplaner, tidlig forebyggende indsats og ligeledes kunne indgå i et tæt og professionelt samarbejde med henholdsvis forældre, kollegaer, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere omkring det enkelte barn og børnegruppen
- Sammen med børnene og det øvrige personale vil være med til at skabe en indholdsrig og spændende hverdag med trivsel, udvikling, leg og læring som nogle af nøgleordene
- Kan arbejde i både større og mindre børnegrupper og skabe en hverdag, hvor der er plads til alle og hvor børnene oplever at lærer, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab
- Ønsker at udvide sine faglige horisonter gennem kursus og videndeling i VLS, da vi arbejder med udgangspunkt i denne evidensbaserede pædagogiske ramme, der gennem fordybelse, fokus og udforskning styrker barnets sprog, matematiske forståelse, eksekutive funktioner samt emotionelle kompetencer.
Du kan læse mere om VLS her.
Det er en fordel hvis du har kendskab til Hjernen og Hjertet samt AULA. Hvis ikke, så lærer vi det sammen.
I vores udvælgelse lægger vi særligt vægt på:
- Din pædagogiske faglighed og din evne til at arbejde systematisk og skabe enforudsigelige struktur i hverdagen
- En medarbejder med indsigt i egne handlinger, som derfor kan fører an og tager ansvaret for et positivt arbejdsmiljø
- En medarbejder der er villig til at tage medansvar og bidrage til udvikling af hele vores praksis
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder eller områdeleder, hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen.
Pædagogisk leder Danica Iversen kan kontaktes på tlf. 23 25 23 64 (træffes bedst mellem 9-16).
Områdeleder Tine Kirkegaard kan kontaktes på tlf. 20 33 50 53.
Der afholdes informationsmøde om stillingerne og arbejdet med VLS onsdag den 4. december 2024 fra kl. 16-16.45.
Tilmelding på [email protected]
Institutionens åbningstid er i tidsrummet: mandag – torsdag kl. 6.15 – 16.45 og fredag kl. 6.15 – 16.15.
Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
13. december 2024
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Du har mulighed for at vælge, om du søger en eller flere af stillingerne når du uploader din ansøgning.
Send ansøgning
Fakta
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
13-12-2024 23:59
Tiltrædelse
1. januar 2025
Kontaktperson
Tine Kirkegaard
Telefon 20 33 50 53
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: