Get latest jobs before others

FOA søger backend udvikler med fokus på datamodellering

FOA



Vi søger en erfaren backend udvikler, som brænder for datamodellering og for at udvikle løsninger, der er med til at gøre en forskel for FOAs brugere og medlemmer
For stillingen gælder, at du kommer til at indgå i det team, der arbejder med udveksling af data fra FOAs a-kasse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Teamet arbejder tværgående og består af udviklere og forretningskonsulenter samt repræsentanter fra a-kassen. Du vil få en central rolle i løsningen af opgaver og projekter med stor mulighed for fleksibilitet i din arbejdsdag samt gode sociale og faglige forhold.

Din baggrund
Du har mindst to-tre års erfaring med udvikling af forretningslogik - eksempelvis indenfor forsikrings-, bank-, skat-, a-kasse-området eller tilsvarende og har erfaring med dataudveksling baseret på batch og webservices. Har du erfaring med udvikling i et 4GL udviklingsmiljø er det en fordel.

Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og får hurtigt skabt dig et overblik over, hvordan tingene hænger sammen. Du motiveres af at udvikle løsninger i høj kvalitet og arbejder godt sammen med andre, men går også gerne forrest og er ikke bange for at tage teten, når der er behov for det.

Din IT-faglige uddannelse er en mellemlang eller lang videregående IT-uddannelse f.eks. datalog, ingeniør eller cand.it. Gennem dit arbejde og din uddannelse har du tilegnet dig viden om objektorienteret systemudvikling (OOP og OOD) og en grundlæggende indsigt i softwaretest.

Vi lægger vægt på, at du er analytisk og besidder matematiske færdigheder, har evnen til at lære hurtigt, er struktureret og løsningsorienteret. Du behersker dansk i skrift og tale, kombineret med en kreativ og idérig tilgang, når forretningsbehov skal omsættes til innovative løsninger.

Stillingen
Der sker løbende ændringer i dataudvekslingen på a-kasseområdet, hvor der bl.a. er igangsat en større modernisering af den eksisterende platform. Du får dermed en central rolle i den løbende refaktorering fra 4GL til C# og konvertering af SOAP til REST og generelt i at sikre, at data mellem a-kassens systemer og STAR udveksles korrekt og så effektivt som muligt.

Opgaverne løses i tæt samspil med forretningskonsulenter og interessenter, og som udvikler er man med til at udvikle og vedligeholde løsningerne hele vejen fra idé til drift.

Vi arbejder med følgende teknologier

  • C++
  • C#, Visual Studio og .Net
  • 4GL
  • Linux
  • SQL
  • Relationsdatabaser og datamodellering
  • DevOps og Git / versionsstyring
  • Softwaretest
  • SOAP og REST webservices
  • Jira (Opgavestyring) og Confluence (Dokumentation)

Vi forventer, at du er skarp på flere af de nævnte teknologier og har evnen og lysten til at lære dem at kende, hvor du har mindre kendskab.

Vi tilbyder
Som udvikler i FOA IT vil du blive en del af en ambitiøs afdeling med højt til loftet, stor faglighed og plads til kollegialt, socialt samvær. Afdelingen står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 32 lokale fagforeninger og A-kassen. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for tillæg for relevante kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning på 14 % og et ferietillæg på 3 %. Endvidere er der et fritvalgstillæg på 3,61 %. Vi optjener syv ugers ferie efter et års ansættelse, har massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.

Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.

Du kan høre mere om jobbet hos Mette Damm Sørensen (Sektionsleder – IT Udvikling) 53 53 67 96 eller André Nielsen (teamleder) 29 62 05 71. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest 30. december 2024. Vi forventer at holde 1. runde ansættelsessamtaler i uge 3 og 2. rundesamtaler i uge 4 2025.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FOA



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FOA

Staunings Plads 1-3, 1790 København V

FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 173.000 medlemmer fordelt på 37 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, men vi organiserer også privatansatte.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2699696//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.