Get latest jobs before others

Engageret beskæftigelsesvejleder med mentoropgaver søges til Aktivteamet i Jobcenter Brøndby – barselsvikar.

Brøndby Kommune



Da en af vores dygtige vejledere skal på barsel, søger vi hendes barselsvikar i Aktivteam.

Du skal for at kunne komme i betragtning til stillingen, have en grundlæggende tro på, at alle mennesker uanset problemer kan blive en del af et arbejdsfællesskab samt besidde en lyst til at støtte ledige borgere i arbejde eller uddannelse via en håndholdt indsats i samarbejde med sagsbehandler og job-/ virksomhedskonsulent..

I Brøndby Kommune arbejder vi på, at få ledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed tilbage i beskæftigelse. Målgruppen er karakteriseret ved at have komplekse problemer ud over ledighed, som kan være af fysisk, psykisk og/eller social karakter, og har ofte langvarig ledighed bag sig. Der er tale om mennesker, der har brug for en særlig håndholdt indsats for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, men som vi tror på, kan blive en del af et arbejdsfællesskab.

Dine arbejdsopgaver som beskæftigelsesvejleder med mentoropgaver

Din indsats er målrettet borgere med mange forskellige problemstillinger, men fælles for dem er, at de er langt fra arbejdsmarkedet eller langt fra at kunne tage en uddannelse. Formålet med dit arbejde er derfor, at understøtte borgerne mod målet om varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Kollegaen, vi søger, vil i samarbejde med den tilknyttede sagsbehandler og job-/virksomhedskonsulent arbejde på, at borgerne kommer direkte i lønnede timer evt. småjobs eller ordinær uddannelse. Såfremt det ikke er muligt arbejdes der på, at borgerne kommer i virksomhedspraktik, men med henblik på, at de får ordinære timer evt. i kombination med praktikken. (hybridpraktik)

Dine arbejdsopgaver er blandt andet at støtte borgerne, så de kan tackle de udfordringer de har, det kunne være forhold som f. eks. rod i økonomien, behandling, manglende stabilitet og struktur i hverdagen, misbrugsproblemer, manglende sprog og integration, manglende mod på arbejdstilknytning efter langvarigt fravær eller noget helt andet.

Vi sørger derfor en profil, som har interesse for at arbejde med et job- og uddannelsesrettet perspektiv for målgruppen. Det vil indebære samarbejde og koordinere med virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere og arbejdsgivere samt andre relevante samarbejdspartnere. F.eks. psykiatriske centre, rusmiddelcentre og andre forvaltninger i Brøndby kommune f.eks. afd. for Handicap, Psykiatri og Misbrug.

Vi søger dig som vil hjælpe borgeren med at identificere egne færdigheder, job- og uddannelsesønsker, støtte borgeren i f. eks at udarbejde ABC plan, cv mm samt støtte borgeren til aktiv søgning efter job eller uddannelse.

Du skal kunne arbejde med en empowerment-orienteret tilgang til borgerne, der skal støttes ift. beskæftigelse, sociale problemer og integration. Empowerment handler bl.a. om, at målgruppen, så vidt det overhovedet er muligt, selv skal tage ansvar for egen situation, og udspringer bl.a. af en anerkendelse af, at borgeren er ekspert i eget liv.

Organisering
Du er fysisk placeret i Jobcenteret Brøndby afdeling Langbjerg, Tybjergparken 2, 2660 Brøndby Strand. Du vil udover at blive en del af vejlederkorpset på tre personer inkl. dig, også blive en del af hele Aktivteamet, Jobcenter Brøndby, Brøndby Kommune.

Aktivteamet er tværfagligt organiseret og består af 28 medarbejdere henholdsvis socialrådgivere, job-/virksomhedskonsulenter og vejledere / "mentorer". Du vil som vejleder med mentoropgaver være tilknyttet en af de tre tværfaglige teams i Aktivteamet.

Om dig
Måske er du uddannet f. eks socialrådgiver, pædagog eller lign, men din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med mennesker i udsatte positioner og har en grundlæggende tro på, at borgere med mange forskelligartede udfordringer også har en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Vi leder efter dig, som:

  • har erfaring, tålmodighed og rummelighed i forhold til målgruppen, der rummer personer med betydelige somatiske, psykiatriske helbredsbarrierer evt. misbrug og ofte langvarigt fravær fra arbejdsmarked og eller uddannelsessystemet
  • er robust og vant til at arbejde med mennesker med problemer ud over ledighed
  • er engageret og ser det som din vigtigste opgave, at støtte borgerne i at komme i arbejde eller uddannelse
  • er god til at danne positive relationer til udsatte mennesker og kan få øje på ressourcerne i det enkelte menneske
  • har let ved at indgå i tværfagligt samarbejde
  • er tålmodig og har humoristisk sans
  • kan arbejde motivationsfremmende og ressourceorienteret med borgere, som har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet og/ eller uddannelsessystemet
  • har værdier, som at tilknytning til arbejdsmarkedet og/ eller uddannelsessystemet øger menneskers kontrol og ejerskab i forhold til eget liv
  • har erfaring inden for det socialpædagogiske og eller rådgivende arbejde og gerne viden om beskæftigelseslovgivningen
  • kan opbygge en tillidsfuld og professionel relation til borgeren, men samtidig være bevidst omkring, at du er en del af jobcentret, som har nogle forventninger og krav til borgeren
  • hele tiden har fokus på, om det, du iværksætter sammen med borgeren, har de ønskede effekter og resultater hen imod en tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse
  • er god til klar og tydelig kommunikation - både skriftligt og mundtligt - og kan dokumentere progression via skriftlige progressionsrapporter
  • er systematisk og har flair for IT

Vi tilbyder

  • en afdeling fyldt med engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kolleger, hvor vi sætter stor pris på smil og godt humør, og hvor vi har det godt sammen.
  • en god og grundig introduktion til arbejdet, afdelingen og samarbejdspartnere.
  • stor variation i arbejdsopgaverne og indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor der er frihed under ansvar
  • et team med hjælpsomme og faglig kompetente og engagerede kollegaer
  • et meget selvstændigt job i et tværfagligt miljø med fokus på metode udvikling og den bedste løsning for den enkelte borger
  • mulighed for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • faglig sparring og en refleksiv arbejdsform, hvor der er fokus på at udveksle erfaringer og synliggøre resultater.
  • ekstern supervision i vejledergruppen
  • relevant kompetenceudvikling
  • Flekstid

Praktisk information:
Der er tale om en fuldtidsstilling i et barselsvikariat og i først omgang et vikariat på 12 måneder.

Ansættelse fra d. 1. marts 2025 eller tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Løn og vilkår aftales individuelt og baseres på dine kvalifikationer og erfaring.

For yderligere information om stillingen: Kontakt kts. afdelingsleder Kamilla Kildemoes Foss på 21 60 94 48 eller 43 28 25 51

Ansøgningsfrist: Fredag den 3. januar 2025

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler hhv. den 16., 17. og 20. januar 2025

Ansøgningsfrist:
03-01-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Aktivteamet

Ansøgningsfrist: 03 January 2025

Placering: Tybjergparken 2.2.sal,, 2660, Brøndby Strand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brøndby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2699743//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.