Get latest jobs before others

Strategikonsulent til Forretningsudvikling

Arbejdernes Landsbank



Vi søger en strategikonsulent, der skal være med til at realisere vækstambitionerne i AL Bank. Som del af Forretningsudvikling i banken har Strategi & Segmenter ansvaret for at drive strategiprocesser og udvikling i AL Bank, og sikre at vi arbejder struktureret og fokuseret med vores kundesegmenter.

Ansvar for den strategiske retning og strategieksekvering
Du vil derfor få en central rolle i udviklingen af banken i fællesskab med dine kollegaer i Forretningsudvikling - og selvfølgelig få en bred berøringsflade og eksponering i hele banken. Din dagligdag som strategikonsulent vil bl.a. bestå i at:

  • Drive strategiprocesser og strategiarbejde i hele banken
  • Lave analyser og selvstændigt drive strategiske projekter
  • Udvikle og meddesigne den fremtidige service model for Privat & Erhverv
  • Identificere sektor trends og forestå konkurrentovervågning på strategisk niveau
  • Bistå kollegaer i forretningsudvikling med strategisk støtte i udviklingsopgaver
  • Agere strategisk sparringspartner for chefen for Strategi & Segmenter samt det øvrige lederteam i Forretningsudvikling

Erfaren strategikonsulent og forretningsudvikler med en stærk værktøjskasse
Vi søger en ny kollega med minimum 3-5 års erfaring med strategiudvikling, strategiprocesser og strategieksekvering, ideelt fra lignende stilling i den finansielle sektor eller som rådgiver for den finansielle sektor – og meget gerne erfaring med Erhvervsområdet. Den ideelle kandidat har:

  • en god konsulentværktøjskasse og stærke analytiske kompetencer
  • stor fortrolighed med stakeholder management og udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • en bred forretningsforståelse for banking og evnen til at tænke strategisk og innovativt
  • erfaring med kommerciel strategi og værditilbud
  • erfaring med erhvervsområdet (stort plus)
  • erfaring med at drive transformationsagendaer
  • en struktureret tilgang, god energi og et stærkt drive
  • har en åben, nysgerrig og venlig profil, der evner at få folk til at løfte i flok

Velkommen til Forretningsudvikling
Du vil blive en del af Business Transformation med gode kollegaer, der arbejder med strategi, porteføljestyring, kundeindsigter, projekter, processer, implementering og forandringsledelse. Business Transformation er del af Forretningsudvikling med 70 fagligt stærke og engagerede kollegaer, der holder til i Glostrup – kun 3 minutters gang fra Glostrup station – indtil vores nye hovedkontor er bygget færdigt i Sluseholmen i 2025. Foruden Business Transformation omfatter Forretningsudvikling også områderne Digital & Core Banking samt Products & Offerings. Vi lægger vægt på samarbejde, værdiskabelse, og et godt socialt miljø.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdspladsArbejdernes Landsbank har de mest engagerede medarbejdere i sektoren, og det understøtter vi på flere måder:

  • Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser, efteruddannelse og e-learning, som løbende opdateres med relevante og spændende forløb.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2021
  • Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, bonusordning samt sundheds- og tandforsikring.
  • Vi udlever vores værdier i hverdagen i form af ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed. Det gælder over for medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.

Vi ser frem til at høre fra dig snarest
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt og senest 2. januar 2025
Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, Strategi & Segmenter eller Business Transformation, er du velkommen til at kontakte chef for Strategi & Segmenter, Karen Hveem, på telefon 3848 4315 eller mail [email protected]

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
02-01-2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Arbejdernes Landsbank



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2699973//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.