Enhedsleder søges til Kriminalforsorgen i Frihed, afdeling Roskilde, Kriminalforsorgen Øst
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Vi søger en socialfaglig enhedsleder til KiF Roskilde.
Stillingen er ledig fra januar 2025.
Om KiF Roskilde
KIF Roskilde fører tilsyn med klienter bosiddende i Midt og Vestsjællands politikreds. Målgruppen er personer der er idømt helt eller delvist betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, prøveløsladte og personer der er idømt behandlingsdomme. Ydermere udarbejder vi personundersøgelser jfr Retsplejelovens §808 til brug for Retten.
I afdelingen er der ud over dig, som enhedsleder, ansat en enhedschef, 20 socialrådgivere og 5 administrative medarbejdere. Der til kommer et antal eksterne personundersøgere.
Afdelingen er beliggende ved Trekroner station.
Om stillingen
Som enhedsleder i KiF Roskilde udgør du sammen med enhedschefen, den samlede ledelse af afdelingen, hvor der i ledelsesfællesskabet er højt til loftet og rig mulighed for ledelsesudvikling.
Du er ansvarlig for, at bringe dine ideer og din viden i spil samt bidrage til at implementere Kriminalforsorgens strategi i enheden. Du får dermed en central rolle i Kriminalforsorgens ledelseskæde, som sørger for, at vi effektivt bringer viden fra den enkelte enhed op til Områdeledelsen og videre til Koncernledelsen.
Som enhedsleder er du det faglige bindeled i enheden. Dermed er det din faglighed, der sikrer og bidrager til at vi som fælles enhed, Institution, Område og at Kriminalforsorgen som hel
hed når de faglige mål, der fastsættes. Du får mulighed for at deltage i tværfaglige fællesskaber, både på institutionsniveau, områdeniveau og i tværgående arbejdsgrupper.
Du skal i dagligdagen sørge for, at give faglig sparring og feedback til medarbejderne, samt skabe sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder.
Der anvendes LS/RNR som obligatorisk screeningsredskab i forhold til risiko- og behovsvurdering, såvel som der anvendes MOSAIK som redskab i tilsynssamtalerne. Som enhedsleder skal du medvirke til, at enheden arbejder efter disse metoder og du skal være indstillet på at deltage i Kriminalforsorgens obligatoriske uddannelse i LS/RNR og MOSAIK.
Dine primære arbejdsgaver vil være:
- Deltage i team- og sagsbehandlermøder
- Faglig ledelse af 2 teams
- Feedback, både til den øvrige ledelse og medarbejdere
- Medarbejdernes sparringspartner i det resocialiserende arbejde
- Fastholde og styrke den resocialiserende indsats
- Bidrage til at styrke indsatsen i dokumentationsarbejdet
- Arbejde med fokus på sikkerhed og trivsel
- Deltage i enhedens ledermøder og enkelte tværgående ledelsesmøder
- Tilrette og tilbyde vejledning til personundersøgere i forhold til §808 undersøgelser.
Om dig
Du formår, at udvise integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som rollemodel for medarbejderne. Du formår at styre sikkert samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne og tiltag fra institutionsledelsen, som du skal medvirke til at implementere i driften.
Du har erfaring med at arbejde i Kriminalforsorgen og det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejdet i en KIF afdeling.
Vi forventer, at du:
- Kan sætte mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde
- Kan udøve faglighed igennem ledelse med engagement og tillid
- Opsøger ny viden og formidler denne aktivt i enheden
- Bidrager til det tværfaglige igennem samarbejde og opsøgende funktioner
- Kan nedbryde mål til konkrete arbejdsopgaver og loyalt arbejder for at gennemføre de trufne beslutninger, i samarbejde med enhedschefen
- At du er uddannet socialrådgiver
- At du har kørekort.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønningen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten. Du indplaceres som ledende socialrådgiver med mulighed for forhandling af individuelle løntillæg.
Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du har pligt til at påtage dig merarbejde.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Ansættelsesstedet er KiF Roskilde, Trekroner Centervej 65, 4000 Roskilde.
Din Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem
senest søndag d. 15. december 2024 kl 12.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedschef Susanne Kollerup, tlf. 7055 7009.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Afdeling:
Strandgade 100, København K
Lokation: Institution KiF samt Ungekriminalforsorgen Øst
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: