Uddannet pædagog til Strandvejsskolen og tilhørende KKFO | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Uddannet pædagog til Strandvejsskolen og tilhørende KKFO
Genopslag
I dagligdagen vil du være en del af et afdelingsteam i KKFO'en og et årgangsteam i skolen. Arbejdstiden ville være nogenlunde ligeligt fordelt mellem skole og KKFO.
Vi søger en profil med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med pædagoger, lærere, elever, ledelse og forældre. Vi forventer, at du kan gennemføre et pædagogisk højt fagligt og fokuseret forløb og ligeså har kompetencer og interesse indenfor det fritidspædagogiske område – fagligt såvel som praktisk. Det er vigtigt, at du som profil kan overskue mange bolde, udvise stor fleksibilitet og samtidig have mod på at bidrage til en konstruktiv og god udvikling af pædagogikken.
På Strandvejsskolen vil du blive en del af vores fritidstilbud og vores undervisning. Vi har valgt, at vores pædagogers kompetencer og muligheder får bedst værdi, når vi er sammen om udvikling af børnenes sociale og læringsmæssige færdigheder. Vi udvikler løbende vores fælles indsats med et mål om, at børnene kan mærke, at der er pædagoger og lærere, som ønsker at skabe et sundt børneliv.
Strandvejsskolens KKFO består af tre afdelinger, hvor vi forsøger at danne en rød tråd gennem de tre afdelinger, og hvor vi skaber en helhed med plads til den individuelle udfoldelse. Du vil blive tilknyttet en af de tre afdelinger.
Stillingen er for dig, som
- er en kollega, der er mødestabil, fleksibel og åben i samarbejdet med skolens og KKFO'ens medarbejdere
- er en nærværende kollega og sparringspartner
- sikrer et trygt og udviklende miljø for børnene
- sikrer omsorg til det enkelte barn og gruppe
- forstår sig på de relationelle mekanismer i det daglige arbejde
- kan se sig selv i vores værdier og børnesyn
- kan se værdien i ”mangfoldige børnefællesskaber”
Vi håber, at du
- er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
- har øje for værdien af et tæt og forpligtende teamsamarbejde og ser arbejdet med børnene som værende en fælles opgave
- ser spændende perspektiver i vores fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber
- elsker at grine, og du ser din arbejdsplads som et sted, hvor man også kan hygge sig og være en del af sociale fællesskaber
Hvem er vi?
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune beliggende i en grøn oase. Vi huser ca. 550 elever fra 0.-9. årgang. Som stærkt tilvalgt skole i et ressourcestærkt område har vi høje faglige ambitioner, og arbejdet med trivsel og fællesskaber er selve fundamentet for vores målsætning om at have trygge, glade og motiverede elever. Vi brænder således for at drive en skole, som baserer sig på en lærings- og evalueringskultur, der understøtter elevernes alsidige udvikling. Dette bl.a. med fokus på, at
- alle elever skal have mulighed for at udfordre deres eget potentiale
- alle elever skal have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer
- alle elever skal være bevidste om og medaktører i egen udvikling
- alle elever skal opleve den grundlæggende trivsel og tryghed, som understøtter fejlmodighed og nysgerrighed
Hvad er vi selv rundet af?
Vi baserer vores arbejdsfællesskab på gensidig tillid og en fast overbevisning om, at vi alle vil hinanden det bedste. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.
Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge, vi nyder at se ting lykkes, vi bestræber os hver dag på at leve op til vores gode ry, vi hjælper hinanden og ”rykker sammen i bussen”, når det gælder, vi husker at grine – og ikke mindst holder vi altid fokus på, hvem det hele handler om – menneskene på Strandvejsskolen. Vil du være med?
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 06.15-17.00 mandag til fredag.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Tore Falhof på mail [email protected].
Du kan få mere at vide om skolen på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. december 2024
Invitation til samtaler vil blive udsendt umiddelbart herefter. Bemærk at der afholdes ansættelsessamtaler i uge 51.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: