Get latest jobs before others

Fagligt stærk ergoterapeut til midlertidigt botilbud for yngre borgere med erhvervet hjerneskade i København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fagligt stærk ergoterapeut til midlertidigt botilbud for yngre borgere med erhvervet hjerneskade i København
Er neurorehabilitering, aktivitetsbaseret træning og transdisciplinært arbejde noget, du kan nikke genkendende til?
Er du nysgerrig på at blive en del af et dygtigt tværfagligt team, hvor din monofaglighed konstant er i spil?

Lions Neurocenter søger en engageret ergoterapeut til en stilling på 35-37 timer ugentligt fra den 1. februar 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Den selvejende institution Lions Neurocenter er et højtspecialiseret botilbud for voksne i aldersgruppen 18-65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder både midlertidige neurorehabiliteringsforløb og længerevarende hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens § 107 og § 108.

Stillingen er tilknyttet Fase 3, hvor vi har fokus på de midlertidige neurorehabiliteringsforløb. Der er samlet 32 pladser i Fase 3, og vi modtager borgere fra både Københavns Kommune og andre kommuner til kortere og længere rehabiliteringsforløb.

Målgruppen er borgere med erhvervet hjerneskade med varierende grad af fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Alle med et potentiale for udvikling efter neurorehabiliterende principper.

Vi arbejder med afsæt i en neuropædagogisk tilgang og den nyeste viden om erhvervet hjerne­skade. Vores mål er at hjælpe borgerne til et meningsfuldt og aktivt liv med højt niveau af selvstændighed.

Du kan læse mere om vores visioner og arbejde på vores hjemmeside.

Lions Neurocenter som arbejdsplads
Du får mulighed for at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med en høj grad af tværfagligt samarbejde, fagligt engagement, høje ambitioner og et stærkt fokus på at lave den gode indsats omkring vores borgere og pårørende. Vi er optagede af at være en lærende og tillidsbaseret organisation samt en arbejdsplads med en sund kultur, der værdsætter mangfoldighed, ærlighed og respekt for individet.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling, hvor du er mere end velkommen til at komme med gode ideer – vi har ikke langt fra tanke til handling
  • gode muligheder for at sætte dit personlige og faglige præg på opgaveløsningen
  • en stilling, hvor faglighed vægtes højt
  • kollegaer, der har stor respekt for hinanden og hinandens faglighed
  • mono- og tværfaglige teams, der sparrer dagligt
  • koordinering af arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med fysioterapeuter, neuropsykologer, (neuro)pædagoger, sosu-assistenter, sygeplejersker, neurofaglige konsulenter, læge, psykiater, audiologopæd, socialrådgiver og sygeplejersker
  • et terapeutteam på i alt 15 i neurorehabiliteringen
  • et hus, hvor arbejdsglæde, social kapital og det psykiske arbejdsmiljø vægtes højt
  • en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og er fagligt nysgerrige
  • skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07-23.00 – arbejdstiderne tilrettelægges i tæt samarbejde med dig

Vi forventer, at du

  • er uddannet ergoterapeut med erfaring eller interesse indenfor neurologi og neurorehabilitering
  • er fagligt stærk, er opsøgende og nysgerrig på nye tiltag
  • udviser handlekraft, engagement og har fokus på at yde den bedst mulige opgaveløsning
  • har lyst til og evner at indgå i et tværgående, fleksibelt teamsamarbejde, hvor borgerens mål og behov er i fokus for indsatserne på tværs af alle faggrupper
  • har erfaring med udredning og indsatser ift. dysfagi, optimalt har du en FOTT-uddannelse
  • har erfaring og lyst til at arbejde med Affolter- og Bobath-tilgang
  • mestrer COPM – AMPS er et plus, men ikke et krav
  • er organiseret og har en struktureret og selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er anerkendende i din tilgang både til borgere, pårørende og kollegaer
  • har et menneskesyn der er rummeligt, positivt og er ressourceorienteret
  • ser pårørende som samarbejdspartnere og ressourcepersoner til at nå borgerens mål

Dine opgaver
Som ergoterapeut vil din primære opgave være at understøtte og indgå i den tværfaglige rehabiliteringsindsats med fokus på meningsfuld aktivitet, herunder implementering af strategier i den kognitive neurorehabilitering, i tæt samarbejde med vores neuropsykologer og det neurofaglige team omkring borgeren. Du vil have en central rolle sammen med dine terapeutkolleger i relation til håndtering og tilgang til den enkelte borger, afdække ressourcer og muligheder og løbende tilpasse indsatsen i takt med borgerens udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. februar 2025 eller tidligere.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, så ret gerne henvendelse til afdelingsleder og ergoterapeut Carina Bjerge på 21 63 52 84.

Søg via linket senest onsdag den 18. december 2024
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 19. og fredag den 20. december.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2700181//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.