Afdelingsleder til Møllehuset Team 1 | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Afdelingsleder til Møllehuset Team 1
Er du klar til at gøre en forskel som afdelingsleder i Møllehuset?
Har du erfaring fra ældreområdet, og kan du skabe mening i forandringer, så de fremmer arbejdsglæde og styrker fællesskabet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder!
I Møllehuset har vi en ledig stilling som afdelingsleder på én af vores to afdelinger. Vi leder efter en engageret leder, der vil være med til at sætte ledelse i centrum og sikre, at vores beboere oplever en hverdag præget af høj faglighed, nærvær og respekt.
Velkommen til Møllehuset
Møllehuset er et plejehjem i udvikling, hvor faglighed, omsorg og innovation går hånd i hånd. Vi har fokus på at skabe en kultur, hvor vi lærer af vores fejl, udvikler os sammen og sikrer en arbejdsplads med trivsel og høj kvalitet. Med lavt sygefravær, solide tilsyn og en sund økonomi har vi et stærkt fundament, som vi ønsker, at du som afdelingsleder hjælper os med at bygge videre på.
Lige nu har vi 43 beboere, hvilket giver os tid og plads til at styrke og træne kompetencer i fællesskab. Vi har senest arbejdet sammen med værdighedsrejseholdet, og vi ser frem til at åbne dørene for nye beboere i 2026, når vi igen har fuld kapacitet.
Som afdelingsleder bliver du en central del af denne spændende udvikling.
Hvad kan du forvente af os?
- Et hus i bevægelse, hvor vi arbejder kreativt og målrettet for at skabe værdifulde oplevelser for beboere og medarbejdere.
- Fokus på anerkendende ledelse og ordentlighed i alt, hvad vi gør.
- Et miljø, som du kan præge og udvikle – både dine medarbejdere og Møllehuset som helhed.
Om dig
Vi søger en leder, der:
- har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og erfaring fra ældreområdet.
- kan oversætte politiske mål til meningsfuld praksis og skabe forståelse blandt medarbejderne.
- motiverer og inspirerer gennem synlig ledelse og er en tydelig rollemodel.
- har erfaring med ledelse, strategisk udsyn og evnen til at skabe sammenhæng mellem afdelingen og resten af organisationen.
- arbejder struktureret med fokus på trivsel, arbejdsglæde og udvikling.
Dine vigtigste opgaver
Som afdelingsleder vil du have ansvar for:
- den daglige drift og det faglige niveau for halvdelen af husets beboere.
- overholdelse af budget og styring af afdelingens indsatser.
- at være en aktiv og synlig leder, der går vejen sammen med medarbejderne.
Om Møllehuset
Plejehjemmet rummer normalt 80+ beboere fordelt på to afdelinger. Vi har et lyst og moderne køkken, hvor vi laver vores egne måltider, og et nyåbnet bageri, som leverer frisk brød og kager til både Møllehuset og andre plejehjem i området.
Hos os møder du et sted, hvor gæster føler sig velkomne, medarbejdere trives, og beboere oplever nærvær og høj kvalitet i hverdagen.
Mere information
Har du lyst til at blive en del af vores rejse? Så tøv ikke med at kontakte forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74 for at høre mere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest fredag den 13. december 2024Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: