Bliv en del af et stærkt team og gør en forskel på landets eneste specialafsnit for patienter der bor på botilbud
Region Hovedstaden
Vil du bruge din faglighed, relationelle kompetencer og kommunikative evner til at skabe endnu bedre rammer for behandlingen af botilbudspatienter? Afsnit A3 søger sygeplejerske.
Velkommen indenfor hos A3
A3 er et unikt afsnit, hvor du vil møde patienter med komplekse sygdomsforløb. Patienterne lider af svære psykiske lidelser som ofte er kombineret med somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug, og det er vores fornemmeste opgave at sikre gode sammenhængende patientforløb i tæt parløb med vores tværsektorielle samarbejdspartnere. Vi samarbejder tæt med vores ambulante botilbudsteam og botilbuddene, hvor patienterne bor, for at skabe bedst mulige forløb for dem.
“Patienterne er ofte indlagt over længere tid og af flere omgange. Vi kender dem derfor rigtig godt, og har mulighed for at arbejde med meningsfulde relationer, recovery og patientens ønsker for behandlingen. Vi tror på kreativitet og deeskalering – ikke ‘one size fits all’. Derfor har vi meget lidt tvang, da vi har mulighed for at undgå konflikter, selv når patienterne er dårlige.” - Natasja, sygeplejerske på A3
Hvordan bliver din arbejdsdag?
En af dine primære opgaver bliver at sikre sammenhængende patientforløb, hvor du er med til at planlægge patientens vej fra indlæggelse til udskrivelse og videre ambulant opfølgning. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med både ambulante botilbudsteam og de enkelte botilbud for at skabe en meningsfuld tilværelse for patienterne.
Vi arbejder med kognitiv miljøterapi (KAT), fordi vi ved, at medicin alene ikke sikrer god recovery. Dit arbejde vil derfor være en del af et tværfagligt team, hvor læger, plejepersonale og terapeuter alle spiller en vigtig rolle.
Hvorfor skal du søge ind hos os?
Oplæring og udvikling: Vi tilbyder et grundigt oplæringsprogram, der strækker sig ud over det første år af din ansættelse. Du får introduktion til både psykiatrien generelt og til A3, samt obligatorisk træning i konflikthåndtering.
Faglig udvikling: Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt – vi støtter dig i at tage relevante kurser eller uddannelser, såsom specialuddannelse i psykiatri eller akutuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Du kommer desuden på KAT-uddannelse og ”Godt på Vej i Psykiatrien” som en del af din ansættelse på A3.
Kreativ frihed: Vi værdsætter den enkelte medarbejders kompetencer og idéer. Er du interesseret i at starte miljøterapeutiske tilbud, såsom havearbejde, bogklub, bevægelse, musik eller maling, er det noget, vi støtter. Det gavner både dig og vores patienter.
Indflydelse på afdelingen: Hvis du er interesseret i kvalitetsudvikling og vil være med til at forme afdelingen, vil du finde stor støtte. Vi involverer vores medarbejdere i at udvikle arbejdsgange og lægger stor vægt på psykologisk tryghed, så alle kan udtrykke deres mening.
Godt arbejdsmiljø: Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, og vi kommer fra forskellige kulturelle baggrunde, hvilket giver os en god forståelse for vores patienters mangfoldighed.
Sygeplejesparring: Vi tilbyder sygeplejesparring på tværs af afdelinger, både på nabofag og akutafsnit, så du kan få sparring og lære af erfaringer fra andre.
"Jeg er startet som nyuddannet på A3, og jeg tror personligt ikke at jeg kunne ikke være landet et bedre sted. Der er et virkelig godt socialt fællesskab, høj faglighed og plads til undren. Patientgruppen er alsidig, og det gør, at jeg hele tiden lærer noget nyt og bliver dygtigere. Jeg har virkelig stor arbejdsglæde." - Natasja, sygeplejerske på A3
Se meget mere fra vores hverdag på A3 på vores instagram: intensivafsnita3
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med specialet. Du må meget gerne have en specialuddannelse eller have somatisk erfaring. Du er dog også meget velkommen hvis du er nyuddannet, vi skal nok klæde dig godt på til at arbejde i psykiatrien. Nyuddannede sygeplejersker som allerede arbejder i afsnittet fortæller, at A3 er et godt sted at starte som nyuddannet i psykiatrien, da patienternes sygdomme og sociale udfordringer, vil give dig en god forståelse for grundlæggende psykiatrisk sygepleje.
Interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe eller sende en SMS til oversygeplejerske Sille på 2120 5122. Det er muligt at komme til helt uformel kaffe og rundvisning.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er dag- og aftenvagter og weekendvagt hver 2. eller 3. weekend i 8- eller 12-timers vagter.
Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest den 15. december.
Vi afholder samtaler løbende.
Afdeling: Ny org
Kristineberg 3, København Ø
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: