Ledig unik introduktionsstilling ved psykiatrien delt mellem Region Sjælland, Psykiatrien Øst og Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Region Hovedstaden
Vil du arbejde i naturskønne omgivelser tæt på vand og skov og vil du være med at skabe et godt læringsmiljø - så er denne stilling måske noget for dig.
Psykiatrien Øst og Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde søger en læge til introduktionsstilling i et delt ophold med 6 måneder på hver matrikel.
Du starter den 1. januar 2025 i Psykiatrien Øst og fortsætter på Psykiatrisk Center Sct. Hans i perioden fra 1. juli 2025 – 31. december 2025.
Om Psykiatrien Øst
Psykiatrien Øst er et universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: personlighedsforstyrrelser, debuterende psykoser (OPUS) og recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed.
Psykiatrien Øst har fem døgnafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik, der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Under opholdet bliver du knyttet til et lægeteam og får et godt indblik i såvel akut psykiatrisk behandlingsarbejde samt mere kontinuerligt arbejde på vores integrerede afsnit. Her kommer du i kontakte med brugere fra alle dele af psykiatrien og med kompleksiteter, der tilgodeser alle uddannelsestrin.
Vi tilbyder grundig oplæring med 5 centrale dage, 1 lokal dag og 2 følgevagter – deltagelse i I-kursus i psykiatri og pædagogik II. Vi prioriterer, at du kan deltage i grundkursus i psykoterapi, og opstart af terapeutisk forløb, som kan være en fordel i senere uddannelsesforløb – vi er især stærke i forhold til supervisorer i psykodynamisk retning.
Ud over et fast undervisningsprogram, hvor du både vil modtage, men også får, mulighed for at udvikle dig selv som underviser, tilbyder vi fast fælles undervisning 3 gange om ugen. Regelmæssig supervision på det akutte behandlingsarbejde – YL-BV til rådighed og overlæge i beredskabsvagt. Der er løbende dialog med din vejleder for at sikre, at du opnår de nødvendige kompetencer.
Om Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans er landets største retspsykiatri. Den retspsykiatriske afdeling består af 8 lukkede døgnafsnit med 126 senge samt 2 åbne døgnafsnit med 30 senge og 2 retspsykiatriske ambulatorier.
Opgaven er at yde patienterne den bedst mulige psykiatriske behandling og at forebygge ny kriminalitet. Det sker gennem en sundhedsfaglig indsats, herunder at reducere sygdomssymptomer, forebygge tilbagefald, behandle evt. misbrug af rusmidler samt hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne.
Vi hjælper og støtter patienterne til at mestre et liv, der er så selvstændigt muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at etablere en tillidsfuld relation til patienterne og at inddrage deres pårørende og relevante samarbejdspartnere. Patienterne er i gennemsnit indlagt i fire år, og et flertal af dem har dom til anbringelse.
Under forløbet hos os får du en generel introduktion til den intensive psykofarmakologiske behandling og miljøterapi i en retspsykiatrisk afdeling. Du får tilknyttet en fast vejleder, der sikrer, at du får de nødvendige kompetencer. Og så deltager du i konferencer og visitationsmøder, ligesom der altid er mulighed for sparring og supervision med kollegaerne i afdelingen.
Fælles
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Har du særlige ønsker, tager vi udgangspunkt i disse for at sikre dig et vellykket uddannelsesforløb.
Du er velkommen til at kontakte os og komme på et uforpligtende besøg.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Har vi vakt din interesse?
Send os din ansøgning CV og dokumentation for autorisation og eventuel efteruddannelse via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: Den 13. december 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte de uddannelsesansvarlige overlæger for yderligere spørgsmål og information:
- Psykiatrien Øst: Cheflæge Nicolas Hansen på 93 56 85 34
- PC Sct. Hans: Cheflæge Peter W. Jantzen på 20 53 84 30
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Afdeling: Ny org
Kristineberg 3, København Ø
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: