Get latest jobs before others

Vejlebroskolen søger en dansk og musiklærer

Ishøj Kommune



Vejlebroskolen søger en dansk og musiklærer

Kom og vær en del af en inkluderende og ambitiøs folkeskole i Ishøj.
En folkeskole, hvor vi i samarbejde med forældrene, skaber rammerne for skoledagen, løfter eleverne fagligt og socialt og skaber resultater, der baner vejen for deres drømme.

Vi mener, at alle børn har ret til de bedste muligheder for at føre deres drømme ud i livet.

Ser du dig selv på en udviklingsorienteret skole der er certificeret UNICEF Rettighedsskole? En skole med et multikulturelt miljø, hvor relationskompetence, trivsel, respekt, tolerance og tryghed er essentielt?

Er du dansklærer og kan du motivere og sætte undervisningen i øjenhøjde for vores elever?

Så er du måske den profil vi søger.

Som dansklærer på 4.årg. får du et tæt samarbejde med resten af teamet på årgangen. Stillingen indeholder også musik i indskolingen/mellemtrinnet og det vil derudover være en fordel med håndværk/design samt svømning.

Vi forestiller os, at du besidder evnen til at opbygge lærer- elev- relationen og at du udover de rette undervisningskompetencer har fokus på klasseledelse og meget gerne erfaring med co-teaching.

Derudover forestiller vi os at du er varierende i din undervisning (eksempelvis vha. Cooperativ Learning), anser undervisning udendørs for naturligt, og vægter ”bevægelse i undervisningen” højt.

Vi ved, at ingen lærer kan alt men vi forestiller os, at du:

  • er nærværende og kan motivere dine elever
  • er initiativrig og udviklingsorienteret
  • kan nikke genkendende til, at det er den voksne, der har ansvaret i relationen
  • indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med såvel lærere som pædagoger
  • indgår naturligt i et tæt forældresamarbejde
  • kan se forskelligheder som en styrke
  • beder om hjælp, når du har brug for det fra såvel kollegaer som ledelse
  • kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø

Vi kan heller ikke alt, men vi tilbyder dig til gengæld:

  • engagerede kollegaer og høj kollegial trivsel
  • en arbejdsplads i udvikling
  • gode udearealer med fokus på leg og bevægelse
  • gode tidssvarende faglokaler
  • 2 ekstra løntrin til nyuddannede
  • Som nyuddannet har du 2 ugentlige lektioner færre de første 2 år
  • Mentorordning samt sparring med skolens vejledere

Vejlebroskolen er en moderne og tidssvarende skole.

Skolens idrætsundervisning foregår i Ishøj Idræts- og Fritidscenter, som ligger i vores nabolag.

Geografisk er vi tæt på grønne områder, kunstmuseet Arken og Køge Bugt Strandpark. Vi har derfor alle muligheder for at inddrage naturen og dette meget gerne i samarbejde med Ishøj Naturcenters tre fuldtidsansatte naturvejledere

– og så er der kun 17 min. i tog fra Københavns Hovedbanegård.

Vi er en afdelingsopdelt 0.-5.kl. og 6.-9. kl., tosporet skole med ca. 440 elever, 40 lærere og 15 pædagoger.

Ansøgningsfrist på stillingen er mandag d.06.01.2024 kl.08.00

Vi opfordrer dig til at kontakte skolen for at lave en aftale om at besøge os inden en ansøgning, og vi tillader os at afholde løbende samtaler.

Du er derudover meget velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Mette Nilsson Munck-Pedersen eller skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen på 4357 6090.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Rasmus Bøje
Ansøgningsfrist:
6. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ishøj Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2700989//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.