Kategori: Børn og Unge. Stilling: SFO- og skolepædagog til Herskind skole og børnehus. Ansøgningsfrist: 17 januar 2025Ansøgningsfrist: 17. januar 2025
Skanderborg Kommune
SFO- og skolepædagog til Herskind skole og børnehus
Vi søger to SFO- og skolepædagoger snarest eller senest pr. 1. marts 2025. Stillingerne er som udgangspunkt begge på 37 timer og er faste stillinger.
Du vil indgå i et stærkt og professionelt team omkring SFO og indskoling. Som skolepædagog vil du som udgangspunkt blive tilknyttet 1. eller 2. klasse med tætte relationer til både kolleger og forældre.
Vores to nye pædagoger bliver helt centrale i videreudviklingen af en rigtig velfungerende SFO. I vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af hverdagen og blive helt centrale i sammenhængen mellem skole og fritid.Skole og børnehus
Herskind Skole og Børnehus er kendetegnet ved at have en lokal forankring i et aktivt lokalsamfund, en høj faglighed, relationskompetente medarbejdere og en inkluderende tilgang til alle børn.
Vi vægter samarbejde omkring klasser, i børnegrupper og i team meget højt, og søger en holdspiller der ved, at det vi kan sammen, er mere end det vi kan hver for sig. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og en flok engagerede kolleger med høj faglighed, godt humør og højt til loftet.
Vi er en landsbyordning, hvor vuggestue, børnehave, SFO, klub og skole er samlet på samme matrikel. Vi har derfor rigtig gode muligheder for at give børnene trygge overgange, hvor de kan træde kompetent ind i skoleverden.Din profil
Du er fagligt velfunderet, visionær og har lyst og engagement til at blive en vigtig brik i et SFO- og klasseteam med tæt samarbejde omkring børnene.
Du har stærke relationskompetencer og har gerne erfaring med klasserumsledelse. Desuden skal du have lyst til at arbejde på en skole, hvor teamsamarbejde, faglighed og fællesskab danner rammen om et professionelt og godt arbejdsmiljø.
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 17. januar 2025, og vi forventer at afholde samtaler i ugen efter. Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtaler løbende. I forbindelse med ansættelsen skal du fremlægge straffe- og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Mathilde Nørmølle på [email protected], eller skoleleder Kasper Jensen, [email protected], telefon 30 53 83 32.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen børn og voksne på Herskind Skole og Børnehus
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: