Økonomikonsulent til Borgerservice & Ydelse - Genopslag
Skive Kommune
Har du interesse for at arbejde med økonomi og IT indenfor ydelsesområdet? Trives du i en alsidig hverdag med brede kontaktflader, hvor du arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med komplekse problemstillinger? Har du lyst til at være en del af en dynamisk og velfungerende afdeling, hvor vi sætter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsmiljø højt? Så tilbyder vi et godt job.
Vi søger en økonomikonsulent, der både kan se de økonomiske sammenhænge på vores ydelsesområde og gennemskue de tandhjul i maskinrummet, der arbejder på tværs af fagsystemer og Skive Kommunes økonomisystem.
De primære arbejdsopgaver vil omfatte
- afstemning af de konti der relaterer til vores udbetalinger. Vi udbetaler ca. 450 mio. kr. årligt i forsørgerydelser, så det er en betydelig pengestrøm der skal sikres, at vi håndterer korrekt og lander på de rigtige konti
- Du vil også få ansvaret for håndtering og implementering af de fagsystemer, der understøtter vores udbetalinger. Det betyder i praksis, at du bliver nøglepersonen, der skal sikre at de forskellige ydelsestyper konverteres rigtig fra fagsystem til økonomisystem
- Herudover vil du blive ansvarlig for afregning og afstemning af A-skat, atp og OP (obligatorisk pension). Du vil derfor møde en alsidig hverdag med mange samarbejdssnitflader både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere
Der er tale om en nyoprettet funktion i afdelingen, og du vil derved have mulighed for at sætte dit præg på det øvrige stillingsindhold ud fra dine kvalifikationer.
I Borgerservice & Ydelse er vi 34 kollegaer, der er fordelt på Borgerservice, Ydelseskontoret og Staben. Staben rummer Skive Kommunes opkrævning, kontrolgruppe og sekretariatet, det er her denne stilling er placeret.
Vi ønsker en kollega, som:
- har gode økonomiske egenskaber, samt flair for IT og systemopbygning
- har erfaring med økonomiopgaver og afstemning, som samtidig ønsker at blive specialist på de snitflader, der binder vores systemer sammen
- kan og vil indgå i en hverdag, hvor du kan arbejde selvstændigt, men også kan etablere et godt samarbejde på tværs i organisationen, så opgaveløsningen understøtter den helhedsorienterede opgaveløsning og derigennem samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- er en god kollega, som har et godt humør og bidrager til at gøre en positiv forskel for afdelingens trivsel
Kan du ikke sætte flueben ved alle punkter, så fortvivl ikke. Det vigtigste for os er at finde den rigtige person med de rigtige forudsætninger for at komme godt ind i stillingen og afdelingen – Vi sørger for grundig introduktion og løbende sparring.
Hvis du synes at stillingen lyder spændende, kan vi tilbyde dig:
- gode kollegaer med godt humør og en sund humor
- engagerede kollegaer, der sætter pris på høj faglighed
- et godt samarbejde, hvor der er gode muligheder for faglig sparring
- en arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet
- en alsidig hverdag, hvor dagene sjældent er ens
- gode muligheder for fortsat faglig udvikling
- strukturerede rammer med frihed under ansvar
- sundheds- og flekstidsordning
- mulighed for hjemmearbejdsdage
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er 30-37 timer.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Yderligere oplysninger:
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder for Borgerservice & Ydelse, Chris Dahl på telefon 61 90 68 71, eller faglig leder for Ydelseskontoret Annette Dahl på telefon 20 84 54 48.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist mandag den 13. januar kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. januar 2025.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
13. januar 2025 10:00
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Borgerservice & Ydelse
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Sektionsleder for Borgerservice & Ydelse Chris Dahl
Tlf. 61 90 68 71
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: