Get latest jobs before others

Akademisk medarbejder til Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Vi søger en akademisk medarbejder til en fuldtidsstilling til Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet. Arbejdssted vil fortrinsvist være Incuba Science Park, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C i Sektionen for Industriel Bioteknologi.

På Institut for Bio- og Kemiteknologi arbejder forskningsgrupperne med meget forskelligt udstyr i meget forskelligartede projekter. For yderligere information om Instituttet og forskningsgrupperne samt deres arbejdsområder se:
Forskning - Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet (au.dk)

Arbejdet vil fortrinsvist blive i grupperne: Agro-Biotechnology Science og Enzyme Engineering. Derfor søger vi en akademisk medarbejder med faglig erfaring inden for biokemi, mikrobiologi, protein udtryk og oprensning.

Der er tale om en fast stilling med start 1. Februar 2025

Ansvarsområder:
Arbejdsopgaverne vil være relateret til opgaver i laboratoriet herunder sikkerhed, planlægning og instruktion til bachelor- og masterstuderende samt laboratoriearbejde i forbindelse med undervisning og projekter. Derudover vil der være administrative opgaver relateret til organisering og opretholdelse af et funktionsdygtigt laboratorie, herunder vedligehold af udstyr, metodevalidering, protokol skrivning etc.

Følgende ansvarsområder er inkluderet i denne stilling:

  • Overblik, implementering samt opretholdelse af struktur og orden i laboratorier
  • Assistance til forskere i projekter
  • Planlægning, instruktion og oplæring af studerende i forskellige biokemiske analyser
  • Ansvar for laboratorier og udstyr
  • Undervisning og instruktion på kurser i bioteknologi
  • Affaldshåndtering og mærkning af kemikalier
  • Bestilling og tilbudsindhentning
  • Registrering af kemikalier og udstyr

Kvalifikationer:
Den ideelle kandidat kunne have følgende kvalifikationer:

  • Uddannelsesmæssig baggrund med en kandidat og erfaring inden for diverse biokemiske samt mikrobiologiske analyser
  • Kendskab til laboratoriearbejde fra lignende stilling
  • Gerne erfaring med undervisning
  • Stærke samarbejdsevner
  • Proaktiv, struktureret, engageret i nye arbejdsopgaver og løsningsorienteret
  • Aktiv og imødekommende teamplayer
  • Evnen til at samarbejde i et dynamisk arbejdsmiljø og interagere med mange forskellige kulturer
  • Engelsk i tale og på skrift

Som person er du:

  • Selvstændig og engageret
  • God til at prioritere og strukturer arbejdsopgaver
  • Robust og omstillingsparat
  • Udadvendt og imødekommende
  • Serviceminded og problemløsende

Som akademisk medarbejder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi vil du komme til at arbejde tæt sammen med forskere, studerende og andet teknisk personale.

For yderligere information om stillingen kontakt Lab Koordinator for Bioteknologi Hanne Østergård Larsen ([email protected] mobil 22356958).

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Lab.tech. - Gustav Wieds Vej 10D/Lab.tech. - Gustav Wieds Vej 10D

Ansøgningsfrist: 17 December 2024

Placering: Aarhus C Gustav Wieds Vej 10D

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2701813//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.